Vil Netto matche Rema 1000's bud i Kerteminde?

Salling Group 29. mar 2021 -
This describes the image
Foto: Helle-Karin Helstrand
  • To af landets mest ekspanderende discountkæder er i budkrig om en byggegrund

Ved siden af Circle K i Kerteminde ligger en byggegrund med mulighed for at bygge en dagligvarebutik på 1200 kvm.

Netto havde først øje på den og var tæt på en aftale med en pris på 12 mio. kr., men nu vil Rema 1000 være med og har budt 14,7 mio. kr. for samme grund, skriver Fyens Stiftstidende.

Udviklingschef i Salling Group, Carsten Hadsbjerg, siger til avisen, at han først lige har fået oplysningen om buddet på de 14,7 mio. kr.

- Og vi har ikke hørt noget officielt fra Kerteminde Kommune endnu, så den del afventer vi, og så har vi fire uger til at overveje vores bud, siger han.

Netto har i forvejen en butik i byen, men den er for lille til kædens nye koncept.

Opdateret 29. mar 2021