V-politiker tror på Bilka i Randers

Salling Group 14. okt 2015 -
This describes the image

Folketingsmedlem fra Randers Michael Aastrup Jensen (V) håber ifølge Randers Amtsavis, at planloven bliver ændret med virkning fra årsskiftet, og så tror han på, at det bliver muligt for Dansk Supermarked at slå sig ned med en Bilka i byen.

Han fortæller til avisen, at regeringen lige nu er ved at finpudse en ændring af planloven.

- Regeringens forslag til en ændret planlov bliver præsenteret inden for den næste måned, hvorefter regeringen skal have fundet et flertal i folketingssalen. Det tror jeg dog ikke bliver noget problem, for i øjeblikket er der blandt de blå partier enighed om, at der skal findes en løsning, der gør det nemmere for store butikker som eksempelvis Bilka at etablere sig i flere byer, siger han til avisen.

- Vi er stadig interesserede i Randers, sagde Dansk Supermarkeds pressechef, Mads Hvitved Grand, i sommers til Randers Amtsavis.

Men koncernen skal kigge på tallene igen, hvis et varehus i Randers bliver aktuelt.

Tekst og foto: Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk

Opdateret 10. nov 2020