Tysk mediegigant går i krig mod tilbudsaviser

Salling Group 9. sep 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

En ny app kan for alvor flytte brugen af digitale tilbudsaviser i en ny retning.

Brugerne af app'en Bonial vil kunne bladre gennem de digitale tilbudsaviser på den almindelige måde, men de kan også bruge app'en til at søge efter bestemte produkter og mærkevarer, til at finde lokale tilbud, få besked om tilbud og dele gode tilbud med venner, skrive indkøbsliste og se videoer og produktinformationer.

Den nye app lanceres nu på det danske marked. Bag app'en står Bonial-gruppen, som er en del af den tyske mediekoncern Axel Springer. Ansvarlig for den danske forretning er Ofertia.com, som er etableret af Executive Director Jaume Betrian.

– Det er fremtidens måde at nå forbrugerne på med gode tilbud, siger Jaume Betrian.

Søger kæder

Mobilapp'en går straks på jagt efter danske samarbejdspartnere inden for detailhandel. Jaume Betrian nævner selv, at man er interesseret i virksomheder som Dansk Supermarked, Coop og Jysk. Bonial-gruppen gik tidligere på året ind på det svenske marked og samarbejder nu med omkring 20 virksomheder, bl.a. ICA, Ikea og Hennes & Mauritz.

Bonial findes i flere lande og anvendes dagligt af omkring 20 mio. månedlige brugere globalt.

Forbrugerne anvender Bonial til at sammenligne priser og finde gode tilbud. De danske forbrugere er kendt for at være flittige brugere af smartphones til at orientere sig i digitale tilbudsaviser, og Bonial-gruppen håber at kunne erstatte de kædernes mange tilbudsaviser med den nye mobilapp.

– Danmark er et meget interessant marked for Bonial, fordi brugen af smartphones er så udbredt, og fordi detailhandlen distribuerer et metet stort antal trykte tilbudsaviser, som Bonial mener bør flyttes ind i mobiltelefonen.

Jaume Betrian oplyser, at mobilløsningen kan skræddersys, så brugerne kan filtrere tilbud efter kategori, f.eks. dagligvarer eller mode og efter f.eks. nyeste, nærmeste eller mest populære.

Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk

Foto. Bomial

Opdateret 10. nov 2020