Hvem bliver taber på det danske dagligvaremarked over de kommende år?
Ifølge to detail-forskere fra Copenhagen Business School, CBS, så bliver det (potentielt) Dansk Supermarked.
Jeg har godt nok ikke fået øje på nogen fra DS-ledelsen, der sidder med hverken et papbæger eller hatten i hånden, og "taber" er da også et stærkt ord at bruge. Men ok, lad os se på det faktuelle, der står i rapporten.
"Man (Dansk Supermarked, red. ) har lagt sine æg i en meget traditionel forretningsmodel, hvor omdrejningspunktet er butikken alene", skriver Mogens Bjerre og Per Østergaard Jacobsen i rapporten.
Derimod udråbes Coop til en vinder, fordi koncernen, citat; "fremstår dels som værende ejet af forbrugerne og dels med en stor og udviklet kundeklub. Dermed besidder Coop en masse værdifuld viden om deres kunder, køb og adfærd".
De to forskere har åbenbart ikke gravet så dybt, at de har fået øje på, at den værdifulde viden, som Coop har, ja, den har koncernen haft i langt over 15 år. Og sandsynligvis næsten lige så længe, der har eksisteret edb, som det hed engang.
Når Coop efter så mange år ikke har fået dette guld ned på bundlinjen, så kan andre aktører nok nå at læse op på lektien.
Dog har jeg selv undret mig over - på denne lederplads, at Dansk Supermarked bruger så mange kræfter på guldmærker og stegepander i stedet for et udvikle et loyalitetsprogram, der rykker. Også med topchefens baggrund i Tesco i mente.
Idet Dansk Handelsblads lederskribent har mindre omløb i hovedet end folk i Dansk Supermarked, så er de nok i gang.
Dansk Supermarked bliver et andet sted i rapporten udråbt til en taber, fordi koncernen bruger tilbudsaviser i et meget stort omfang. Forskerne glemmer, eller ved ikke, at det gør Coop i næsten lige så stort et omfang. Den digitale kommunikation giver endnu ikke samme effekt - i form af klingende mønt i kasseapparaterne, men det er naturligvis vigtigt at lære den digitale disciplin, før det bliver den eneste kommunikation jf. evt. afgifter og "nej tak" til reklamer.
Forskerne ser det også som en hæmsko for Dansk Supermarked, at koncernen ejer langt over 500 butikker, fordi online-handel fylder væsentligt mere i dagligvaremarkedet end i dag. Coop ejer dog selv ejendomme for 4 mia. kr. Mest lagre, men også butikker, mens mange andre af de i alt 1200 butikker har lange ofte 10-årige lejekontrakter.
Så de to koncerner kan meget vel være nogenlunde ligestillet her, uden at jeg skal gøre mig til ejendomsekspert.
Forskerne analyserer også, hvor købmændene står i kampen, men det er mere overraskende, at ikke bare købmænd, men også Netto angribes, da Netto "formår ikke at fastholde sin markedsandel i kategorien discount", hedder det i rapporten.
Det er korrekt, at især Kiwi og Rema 1000 har højere vækstrater end Netto, men sådan er det at være næsten udvokset. Min søn vokser også mig over hovedet lige nu.
Men det er jo fordi, jeg ikke kan vokse mere - i hvert fald ikke i højden.
I sidste ende vinder den forretning og kæde, der har fat i kunden, hvis den løbende får tilpasset forretningsmodellen.
Helst før kunden smutter. Hvis du misser første gang, så kommer kunden dog ofte igen, for danske kunder er troløse. Men pas på, for pludselig kommer kunden ikke mere, og så er det dyrt - eller for sent - at erobre hende tilbage.
Sådan er det i øvrigt også med ens samlever...
Men det er en helt anden historie, som jeg ikke vil komme ind på her.
For uden min hustru, så ville jeg selv risikere at ende som en taber.
Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør