SKET I UGEN
Skare Food udvider på trods af tilbageslag
Skare Food i Christiansfeld blev hårdt ramt i sommer af den såkaldte salmonellasag. Skare Food har ifølge JydskeVestkysten Kolding planer om at udvide fabrikken, men sagen har dæmpet tempoet på byggeplanerne. Salmonellasagen fik Dansk Supermarked til at opsige aftalen med Skarekoncernen, hvilket var et hårdt slag for den. Salmonellasagen handlede om, at Skare Meat Packers i Vejle ikke havde informeret Dansk Supermarked, straks efter at der var fundet salmonella i kødet hos Skare Meat Packers.
- Vi skal have nogle flere ordrer på bøgerne, inden vi går i gang med byggeriet, siger adm. direktør i Skare Food, Lars F. Andersen.
Nethandel sikrer stigning i dansk detailhandel
Dansk detailhandel er vækstet med 1, 1 procent fra 2013 til 2014, og det er første gang siden 2007, at detailhandlen øger sin omsætning. Det skriver Berlingske på baggrund af en ny analyse fra Dansk Erhverv. Den viser, at stigningen ikke mindst skyldes nethandlen. Stigningen kan dog ikke skjule, at dansk detailhandel stadig er presset. Det er dog godt nyt for branchen, at der sker en stabilisering og endda en lille fremgang, siger markedsdirektør Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv. Analysen viser, at postordreforretningen, der primært dækker over ehandel, er vokset med 9 procent.