Rema topper og overhaler Lego i popularitetsbarometer

Salling Group 24. okt 2019 -
This describes the image
Rema 1000 bleindpakning gør lastbiler mere klimavenlig Foto: Rema 1

Der er et eller andet med Rema 1000 - i hvert fald lykkes det gang på gang for den norskejede franchisekæde at kapre en førsteplads i danske forbrugeres hjerte - og dermed i forskellige analysebureauers måling af popularitet.

Således har Rema 1000 nu også overhalet Lego, der lige så ofte ligger i top, i Calibers undersøgelse af forbrugernes mening i 3. kvartal 2019.

Den norsk-ejede discountkæde er kvartal efter kvartal blevet rost for en god shoppingoplevelse, imponerende udvalg af økologiske produkter og en unik franchisemodel.

Ifølge Caliber kan det være Rema 1000's seneste klimavenlige initiativer, der nu har ført dem til toppen: trailerkølesystemer til at reducere CO2-output med 1500 tons årligt og kødbakker af genanvendt plast.

Efter Lego på 2. plads debuterer Danmarks største pensions- og sociale udbyder ATP i top 3 med en score på 75,9 point.

SuperBrugsen har mistet 1,1 procentpoint, men ligger alligevel som den næstbedst placerede dagligvarekæde på en 6. plads med 73,2 point - mod Rema 1000's 78,4 point.

Kvickly er faldet 4,7 procentpoint og står til en 22. plads. Lidl har vundet 0,4 procentpoint og indtager plads nummer 27 med Meny i hælene på plads nummer 28 - efter et fald på 3,2 procentpoint.

Føtex ligger bedst blandt Salling Groups 3 kæder med en placering som nummer 38 og et fald på 1,9 procentpoint. Værre er det gået for Netto, der trods relanceringen er faldet med 5,4 procentpoint og ligger som nummer 45.

 

Opdateret 10. nov 2020