Rema tager teten i piskefløde-priskrig

Salling Group 19. dec 2017 -
This describes the image
Foto: Arla

Traditionen tro får priserne på halvliters-kartonerne med piskefløde et ordentligt tryk i mange kæder i højsæsonen frem mod juleaften.

Det gælder også i år, hvor seks dagligvarekæder ifølge tilbudsugen.dk har tilbud på den eftertragtede fede vare, som er en uomgængelig ingrediens i den traditionelle juledessert, ris a la mande, sovse og meget mere.

Prisen på piskefløde har sandsynligvis en indflydelse på, hvor nogle kundesegmenter lægger store dele af deres julemad-indkøb - og så flytter den mange kunder til Rema 1000 i år.

I Remas tilbudsavis, der gælder fra søndag 17. december, koster en halv liter af Karolines piskefløde 5,00 kr. - men så kan også maksimalt købe seks kartoner, for ellers stiger prisen til det firedobbelte.

Blandt de fem billigste kæder er Dansk Supermarkeds markedsleder Netto den eneste anden discountkæde med en pris på 10,00 kr. som nummer fire på listen.

Billigere fløde på vej

Lige før Netto ligger den korte kæde Løvbjerg med 9,99 kr. Måske mere overraskende er det, at nærbutikkerne i Min Købmand er næstbilligst med 6,95 kr. for en halv liter, og lidt længere nede følger en anden Dagrofa-tilknyttet kæde, Let-Køb med 12,00 kr.

Tilbudsavis-eksperten Claus Nykjær fra detail-konsulenthuset iCoCo tror imidlertid på, at flødepriserne vil falde yderligere i de kommende dage.

Han fortæller, at en tredjedel af alle årets kampagner på de store piskefløde-kartoner ligger i december - men der går taktik i, hvornår de forskellige kæder sætter slutspurten ind.

- Jeg tror kæderne har være meget udfordret, hvad angår timing i år. Rema satsede på 4,00 kr. i 2016 – men fem kæder kom ud med 3,95 kr. Men siden har mange kæder justeret, så deres aviser starter sidst på ugen – og når julen ligger på en søndag, hvornår skal man så slå til?, spørger han.

- Rema er så ude med 5,00 kroner allerede den 17. december i år – jeg tror, vi ender med at se skarpere priser op til denne weekend, siger Claus Nykjær.

 

Se tilbudslisten her:

Opdateret 10. nov 2020