Regeringen: Butikker kan miste retten til tobakssalg

Salling Group 2. okt 2018 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Større bøder og midlertidig forbud mod at sælge tobak til butikker, som sælger tobak til mindreårige.

Sådan lyder et af flere forslag ifølge Ritzau fra Regeringen, der fremlægger sit lovkatalog i dag, tirsdag den 2. oktober, i forbindelse med Folketingets åbning.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger, at det ikke skal "være gratis at sælge tobak til mindreårige".

- Hvis vi skal nå målet om en røgfri generation i 2030, er det afgørende, at vi forhindrer særligt unge i at ryge. Og selv om vi har set mange gode takter fra detailhandlen, er der stadig alt for mange tilfælde, hvor butikkerne svigter og bryder loven om at sælge cigaretter til mindreårige, siger ministeren.

Salling Group har netop fortalt, at alle butikker i koncernens tre kæder nu har gemt cigaretterne væk. Netto, der var den første kæde, der ikke længere havde synlig tobak i butikkerne, har oplevet et stort fald: Stort fald i cigaretsalget i Netto

De Samvirkende Købmænd, DSK, har tidligere fremlagt en 12 punkts-plan for at nedsætte rygnigen blandt unge: DSK ønsker et nationalt tobaksforlig

Opdateret 10. nov 2020