Oktobers første uge kom til at stå i prisernes tegn.

Her tænker jeg ikke i første omgang på vinderne af Danish Retail Award 1. oktober, hvor Dansk Handelsblad er den ene af tre partnere bag den årlige uddeling af priser til de "mest entusiastiske og forandringsskabende butiks- og varehuschefer i Danmark”.

Sander Dick-Nielsen, butikschef i Meny Værløse, uddeler Anders Lundgren Nielsen, SuperBrugsen Nørrebrogade i København og direktør Michael Panayotis fra brudekjolehuset Panayotis i Vejle har ikke desto mindre alle sammen fortjent kåringen.

Og vi havde gerne uddelt flere priser, hvis vi havde dem. Til lykke til jer én gang til - og god studietur til Shanghai sidst på måneden!

Det er imidlertid en helt anden slags priser, nemlig priserne på varerne i dagligvarebutikkerne, der kom i fokus i to dagblads-undersøgelser.

BT havde set på et større udvalg af priser i fem kategorier og bragt resultater over lige så mange dage, mens Politiken nøjedes med priserne på et mindre antal økologiske varer.

Gennem årene har de fleste fuld sortiments-kæder frygtet og kritiseret avisernes pristjek for at være alt for unuancerede i forhold til bl.a. kvalitet - og mærkevarer kontra private label-varer.

Altså, at der i en vis forstand blev sammenlignet æbler og bananer. I discount har man derimod krydset fingre for at ramme lige i skabet med prissætningen på dagen og nogle gange skruet på priserne i uger med størst sandsynlighed for, at avisernes pristjekkere kom forbi.

Discountkæderne har vundet lidt på skift. Jeg mener også at kunne huske, at selv Coops Fakta er løbet af med en sejr en gang. Discount-formatet har klare fordele i lavere omkostninger end andre formater.

Her i oktober vandt tyskejede Lidl i BT's store tjek, der skilte sig ud ved det samlede omfang - 97 forskellige varer - med Rema 1000 som toer og Aldi på tredjepladsen.

Norskejede Rema 1000 vandt til gengæld øko-tjekket af 15 varer i Politiken - foran Lidl og Netto.

Politikens test kom kritikken i forvejen ved samtidig havde sat et par eksperter til at vurdere kvaliteten af produkterne, bl.a. til gavn for Dagrofas flagskibskæde Meny, der var en 50'er dyrere end Rema 1000's vinderkurv til 207 kr.

Logisk set er Lidl helt generelt den oplagte testvinder. Den internationale discountkæde er Europas største - og sammen med søsterkæden Kaufland gør den ejeren, Schwarz Gruppe, til femtestørst på globalt plan. Ved siden af Lidl er tre andre discountejere, Coop Danmark, Reitangruppen og Salling Group, nogle rene dværge. Og når vi ved, hvad volumen gør ved priser og øvrige betingelser i samhandlen, har Lidl naturligt et af branchens bedste udgangspunkter for at kunne holde priserne ned. Presset fra Lidl kan kun vokse, efterhånden som kæden også når et volumen af betydning her i landet.

Metoden er altid til diskussion, når aviserne hævder at finde det billigste indkøbssted. Og kæderne bearbejder aviserne undervejs: "… efter en hektisk uge, hvor … i særdeleshed supermarkedskæderne har været ekstremt aktive i forbindelse med pristjekket. B.T. har i ugens løb modtaget henvendelser fra samtlige supermarkedskæder", skriver avisen.

På Linkedin stod Rema 1000's kommunikationschef Jonas Schrøder for den mest underholdende kritik, da han i et populært opslag rullede en stribe af tjekkets køkkenruller ud på en gang i kædens hovedkvarter i Horsens for at illustrere, at der er forskel på ruller.

Remas egen var naturligvis længst, mens konkurrenten Faktas til gengæld var tungest.

Hvad betyder det så at komme ud som vinder - eller i den modsatte ende af skalaen: som Danmarks dyreste kæde?

Ja, formiddagsaviser som BT har næppe den samme gennemslagskraft som før den digitale tidsalder. Men det sætter sandsynligvis aftryk på danskernes opfattelse af en kædes priser, hvis den flere gange kommer ud som vinder. Eller taber - med en betydelig margen til den billigste.

I det store BT-tjek var der 16 procents forskel mellem Lidls billigste indkøbsvogn og Spars dyreste. Vinderen skal nok vide at markedsføre sig på sejren - mens kæderne på de næste pladser ser frem til den næste pristest. Det er lidt sværere for taberne, der har en mere kompleks markedsføringsopgave foran sig, når de skal slå på service, kvalitet og nærhed.