Polsk særskat skaber vrede i EU

Salling Group 15. aug 2016 -
This describes the image
|||||||||||| Arkivfoto: Netto |Uddeler Morten Kringel Foto: Helle-Karin Helstrand|Lokale produkter er populære i brugsen.|Nørhalne har mange børnefamilier, og duften af det lune bakeoff-brød tiltrækker både unge og ældre kunder.|Kristine Elkær skal efter sommerferien
Skrevet af: Henrik Denman

 

EU får nu for alvor øjnene op for en ny polsk supermarkedsskat, som bl.a. truer den danske discountkæde Netto, der har 356 butikker i Polen. Hvis skatten bliver gennemført, agter Netto at droppe sine investeringer i landet.

Den varslede skat var på dagsordenen, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøgte Polen i foråret. Den nye skat på to pct. af omsætningen hos udenlandske supermarkeder skaber stor utilfredshed i Netto, hvor kædens adm. direktør Claus Juel-Jensen vil have den danske regering til at tage en alvorlig snak med den polske regering om skatten.

Den polske særskat skulle efter planen være indført allerede i foråret, men den er imidlertid ikke gennemført endnu. Loven skal forbedre konkurrenceforholdene for små butikker, der ifølge regeringspartiet Lov og Retfærdighed i dag betaler mere end dobbelt så meget i skat som de store butikskæder.

Nu får Netto opbakning fra den europæiske handelsorganisation EuroCommerce, der samler en lang række europæiske handelsorganisationer, bl.a. Dansk Erhverv.

Klar tendens

EuroCommerce opfordrer Europa-Kommissionen til at gå den varslede polske skat efter i sømmene for at undersøge, om den er lovlig ifølge EU-retten.

– Vi ser en klar tendens i Central- og Østeuropa, hvor regeringer gennemfører love, der favoriserer nationale detailhandlere og leverandører i forhold til udenlandske virksomheder og dermed underminerer konkurrence og de lokale forbrugeres interesser, siger generaldirektør i EuroCommerce, Christian Verschueren.

– Det seneste lovforslag i Polen vil ganske enkelt afholde udenlandske konkurrenter fra at investere i landet, og det vil underminere deres bidrag til at skabe valgmuligheder og innovation i Polen, tilføjer han.

EuroCommerce henviser til en tilsvarende sag tidligere i år, hvor den danske konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, undersøgte en sag i Ungarn, hvor regeringen ville indføre en progressiv afgift på fødevarekontrol. Problemet var, at afgiften ville ramme udenlandske firmaer hårdere, og derfor besluttede Margrethe Vestager, at den ungarske lov ikke kunne gennemføres.

Opdateret 10. nov 2020