Nu er Føtex officielt åben for hjemmelevering af dagligvarer

Salling Group 19. mar 2021 -
This describes the image
Foto: Føtex
  • Efter en lang testfase åbner Føtex nu for levering af dagligvarer i hele hovedstadsområdet

De seneste måneder har forbrugere i hovedstadsområdet kunne bestille dagligvarer i Føtex og få dem leveret hjemme. Men kæden har tydeligt gjort opmærksom på, at der var tale om en test.

Nu er Føtex.dk med levering af dagligvare til kunder i hovedstadsområdet erklæret for åben.

Kunderne kan vælge mellem flere end 10.000 varer, skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Foruden de normale varer, man kender fra Føtex, tilbyder onlinesupermarkedet også en rækkespecialvarer fra bl.a. Løgismose, slagtervarer fra Gourmandiet, nybagt brød fra Emmerys og ikke mindst frisk fisk fra Skagenfood.

Ambitionen er, at det digitale sortiment skal være landets bedste.

Samtidig vil Føtex også gøre op med traditionen om, at det skal være dyrere at købe dagligvarer på nettet, end det er i butikkerne. Derfor følger priserne på Føtex.dk altid varehusenes priser og tilbud, skriver Salling Group.

– Sortimentet skal være landets største og bedste. Ganske enkelt. Den gode kvalitet og landets største sortiment skal sikre, at vi har alt det, som danskerne efterspørger. Ikke kun, når vi taler antal og omfang, men også i nicher og specialiteter. Men vigtigst af alt vil priserne være de samme, som vi har i butikkerne – og tilbuddene fra føtex-avisen vil naturligvis også være på føtex.dk, tilføjer Thor Skov Jørgensen.

Varerne leveres af Salling Groups egne bude.

 

Opdateret 19. mar 2021