Nu åbner Føtex for bestil og hent i den første butik

Salling Group 16. maj 2020 -
This describes the image
Screendump: koeboghentfoetx.dk

Kædedirektør for Føtex og direktør for Digital & eCommerce i Salling Group Thor Jørgensen har i dag testet og åbnet for Føtex-kædens første butik med bestil og hent dagligvarer - a la Bilka To Go.

Kæden kalder sin online-shop for Føtex Køb og Hent, og muligheden er i første omgang et tilbud i Føtex i Storcenter Nord i Aarhus. Men yderligere ti butikker følger snart efter.

Thor Jørgensen skriver på sin LinkenIn-profil:

"Stor dag. Jeg fik æren af at teste vores næste online koncept i Salling Group - nemlig føtex Køb & Hent. Nu går det løs. Nu kan kunder købe deres dagligvarer online i Føtex, og hente i butikken i Føtex. I første omgang i een butik i Aarhus - Storcenter Nord - herefter meget snart tilgængelig i de første 10 butikker. Og senere på året flere. Konceptet er kendt fra Bilka(ToGo) hvor kunder i stor stil benytter sig af at vi pakker varerne for dem. Det har hele tiden været planen at det skulle komme til Føtex også - nu kommer det altså. Endnu en milestone i vores ambitiøse digitale strategi i Salling Group."

Læs også: Salling Group investerer halv milliard i onlinesatsning

Læs også: Salling Group vil hente 3,5 mia. på dagligvarer online i 2025

 

Opdateret 10. nov 2020