Netto-lastbil i sejrsparade med Islamisk Stat
Islamisk stat fejrede den anden dag, at de havde indtaget den irakiske by Ramadi. De fejrede dette med en stor sejrsparade, hvor de flagede med bevægelsens sorte flag. Mange billeder og videoer er blevet lagt op på de sociale medier og på et af disse ses en stor gul Netto-lastbil. Sussi Staugaard der er projektleder i Dansk Supermarked, siger, at de ikke ved, hvad bilen laver i Irak. Hun mener, at den eneste grund til at lastbilen skulle være endt der, er hvis en af deres logistikleverandører, skulle have solgt den videre uden at tage reklamen af. Dansk Supermarked har nu fortalt deres logistikleverandører, at reklamen kun må være på lastbilerne, når de kører for Dansk Supermarked.
Kilder:Berlingske Nyhedsbureau, 20-05-2015