Netto åbner butik nummer 10 i Aalborg

Salling Group 13. okt 2021 - 1 min læsetid
This describes the image
Foto: Ulrik Samsøe Figen
  • Den nye butik ligger i et nyt boligbyggeri i byens sydøstlige del

Salling Groups discountkæde Netto åbner i dag endnu en butik i Aalborg. Det er den tiende Netto i byen – hertil kommer to Netto-butikker i Nr. Sundby nord for Limfjorden.

Den nye butik ligger i boligbyggeriet Lektorgården, som har været undervejs i nogle år, skriver Vejgård Avis.

Butikschef er Mads Lønborg Vahl, der har arbejdet i Netto i seks og et halvt år. Han har blandt andet været souschef og butikschef i flere Netto-butikker i Aalborg-området. Senest i Vodskov.

Netto nærmer sig 530 butikker og er samtidig i gang med en større modernisering af kædens ældre butikker. Forventningen er, at Netto skal være nået halvvejs igennem ved årets udgang.

 

Opdateret 13. okt 2021