Mohammad lærer dansk ved mælkedisken

Salling Group 22. sep 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Dansk Supermarked har nu indgået i et samarbejde med kommunerne om at lære flygtninge dansk. Mohammad Abdalrazzak Al Youssef er sammen med ni andre syrere i praktik hos Bilka i Kolding. De har tre timers sprogundervisning, som derefter følges op af tre timers praktik i Bilka. Mohammad Abdalrazzak Al Youssef arbejdede i Sydsyrien som ingeniør, før han kom til Danmark, men han er meget tilfreds med praktikpladsen, som han håber, vil resultere i et fast job. Han ser det som første skridt mod at blive integreret, siger han. Integrationschef i Kolding Kommune Bethina Danielsen fortæller, at det er en klar fordel for dem at komme ud på en arbejdsplads, frem for kun at få sprogundervisning.
Kilder:Ritzaus Bureau, 20-09-2015

Opdateret 10. nov 2020