Kiwi åbner i Vejle til august
Discountkæden Kiwi er gået i gang med at opføre en ny butik ved Nørremarkscentret i Vejle. Det bliver kædens første butik i byen, og den kommer blandt andet til at ligge ved siden af en Netto-butik. Byggeriet bliver udført at firmaet C&M Projektudvikling I/S fra Kolding, som Kiwi derefter vil leje bygningerne af. Ifølge Carsten Hansen, Kiwis administrerende direktør i Danmark, er planen at åbne butikken i august. Han har tidligere meldt ud, at kæden forventer at skulle ansatte omkring 20 nye medarbejdere til den nye butik. Kiwi leder desuden efter andre steder i Vejle, hvor der kan åbnes en eller to nye Kiwi-butikker.
Kilder:Vejle Amts Folkeblad, sektion 1, side 3, 11-03-2015