Julekurven skal fyldes i Præstø
Bettina Ellegård Jensen fra Præstø har syv gange på eget initiativ arrangeret julehjælp til private, der har svært ved selv at finansiere deres jul. Sidste år lykkedes det hende at samle 55.000 kroner ind til 35 familier, der modtog hendes "Julekurv". Hun får hjælp af repræsentanter fra værestedet "Toronto" i Præstø samt "Broen Vordingborg", ligesom flere andre bidragsydere i form af foreninger og privatpersoner hjælper til. Der er ansøgningsfrist til at modtage julehjælpen d. 27. november. Blandt de store bidrag-ydere plejer blandt andet at være Lions Club Præstø/Fladså og Præstø Håndværker- og Borgerforening, ligesom Rema 1000, Netto og tidligere SuperBest nu Meny giver mad og julegodter.
Sources:Ugebladet Sydsjælland & Møn, section 1, page 8, 03-11-2015