Det er en hjørnesten i en enhver andelsbevægelse, at man løfter i flok. Derfor strækker Coop sig også langt for at bevare en urentabel butik frem for at lukke den, så snart butiksregnskabet viser de første usunde tegn.

Selv om Coop hører til blandt de mest tålmodige aktører i dansk dagligvarehandel, er der dog altid en grænse for tålmodigheden.

Coop har i år beskåret butiksnettet med omkring 80 underskudsgivende butikker, som i alt tegnede sig for en samlet omsætning på 1,5 mia. kr.

I slutningen af februar meddelte Coop, at man ville lukke 11 Irma-butikker, men det blev senere til 10, efter at beboerprotester i første omgang reddede livet for en butik i Valby.

I april fulgte så annonceringen af lukningen af hele 47 underskudsgivende Fakta-butikker, mens koncernen fulgte op med yderligere 16 lukninger i maj, heraf 15 Dagli'Brugsen og en enkelt Brugsen på Amagerbrogade.

Alene de sidstnævnte butikker gav samlet koncernen et årligt tocifret millionunderskud.

Coops topchef Peter Høgsted siger til Dansk Handelsblad, at man ikke har planer om yderligere massive butikslukninger de kommende år.

Tværtimod vil dagligvarekoncernen stabilisere niveauet omkring det nuværende antal på ca. 1.050 butikker.

- Vi har været igennem den store omgang i år, og så vil der komme lukninger i et mere naturligt 'lukke og åbne'-scenarie, hvor vi hverken planlægger nettotilbagegang eller fremgang i antal butikker, men nogenlunde status quo, siger Peter Høgsted.

Overtaget af Salling Group

De mange lukninger skal på sigt skabe større lønsomhed i Coop. Sidste år formåede koncernen næsten at tredoble driftsresultatet til 375 mio. kr. efter det katastrofale 2016-regnskab, hvor EBIT blot udviste 131 mio. kr.

Resultatet skal dog stadigvæk ses i lyset af Coops samlede omsætning på 44,8 mia. kr. i 2017.

Manøvren med at lukke butikker er dog bestemt heller ikke gratis på den korte bane, erkender topchefen.

- Vi har taget tilløb til lukningerne i et par år, og nu syntes vi, vi havde de finansielle muskler til det (efter et stor ejendomssalg, Sønderhøj og Mega Syd, red.). For det er jo en dyr øvelse med 10-15 års leasede lejemål, fortæller Peter Høgsted.

De mange tomme butikslokaler forsøger Coop nu at afhænde på et ejendomsmarked, hvor der i forvejen er et overudbud af dagligvarebutikker. Flere butikker står f.eks. endnu tomme, efter at Kiwi-kæden lukkede ned for halvandet år siden.

En del af de lokaler, der før husede en Coop-ejede butik, er koncernen dog kommet af med.

Det gælder også til ærkerivalen Salling Group, der i år har overtaget Coops hidtidige førerposition på det danske dagligvaremarked.

I alt har Netto overtaget en håndfuld tidligere Coop-butikker, f.eks. i Vindeby på Tåsinge.

- Der har været nogle steder, hvor vi har kunnet lave en bedre forretning ud af at sælge til Salling Group frem for at køre den videre selv eller lade butikken stå tom, fortæller Peter Høgsted.

Opfordring: Handl lokalt

Han kalder det rigtigt sørgeligt, når Coop ser sig nødsaget til at lukke den sidste tilbageværende butik i en mindre by på landet.

Især mange af de små brugsforenings-butikker på landet og de tyndtbefolkede områder oplever en svær tid i disse år. Og markedsvilkårene for de små brugser bliver kun værre i takt med danskernes flytning mod de større byer, samtidig med, at der bliver etableret endnu flere discountbutikker.

Derfor kommer Coops topchef også med en opfordring midt i juletravlheden:

- Som dansker eller medejer af Coop må man træffe et ideologisk valg, om vi vil lægge handlen lokalt eller køre til de større byer - eller større discountbutikker ved indfaldsvejene. Derfor er min juleopfordring til de mange kunder ude i de mindre befolkede områder, at man måske inden det er for sent, tænker på, hvor vigtigt det er at bevare sin sidste butik i byen, siger Peter Høgsted.