Grønne hjerter på pølser og bacon
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen markerer i dag i Bilka i Fields en udvidelse af det statslige dyrevelfærdsmærke, der fremover ikke kun skal fortælle, om dyrevelfærd på fersk kød.
Nu kommer der også én til tre grønne hjerter på leverpostej, bacon og pølser, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det statslige mærke blev lanceret i maj i år til fersk svinekød, og det udgør allerede en stor del af det ferske kød, forbrugerne lægger i indkøbskurven. Danish Crown har tidligere meldt ud, at det udgør ca. 25 procent af deres ferske svinekød i de danske butikker.
Et halvt år tidligere, nemlig i november 2016, lancerede Coop sit eget mærke, der består af fire trin.
Det statslige dyrevelfærdsmærke er udviklet af Fødevarestyrelsen i sammen med en lang række interessenter: Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO), Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer, Danish Crown, Danske Slagtermestre og Dansk Supermarked, De Samvirkende Købmænd samt Lidl og Aldi.