Gratis udlån af el-ladcykler i Bilka Horsens

Salling Group 17. maj 2022 -
This describes the image
Cyklen kan samlet set lastes med 250 kilo, og på fuldt batteri har den en rækkevidde på 60-70 kilometer.   Foto: Freetrailer
  • Kunder, som ikke har en bil, kan nu bringe store varer fra hypermarkedet hjem på en el-ladcykel

Kunderne i Bilka Horsens behøver ikke at eje, låne eller leje en bil for at bringe havemøbler eller gasgrillen hjem til terrassen. Nu kan hjemtransporten klares med en el-ladcykel.

– Vi oplever ofte, at flere af vores kunder har store udfordringer med hjemtransport af varer. Det er især unge og studerende, som sjældent har bil til rådighed, og selvom der i mange tilfælde kun er tale om ganske få kilometers transport, skaber det let en irritation for kunderne, siger varehuschef Martin Enevoldsen, Bilka Horsens.

Derfor har hypermarkedet i Horsens allieret sig med Freetrailer, som i forvejen stiller gratis trailere til rådighed for kunderne.

Adm. direktør for Freetrailer, Philip Filipsen, siger, at de nye elcykler er et resultat af en gensidig idéudveksling, som nu baner vejen for det grønne alternativ til biltransport.

- Opladeren og batteriet er integreret i cyklen, og ladepunkterne er placeret på Bilkas parkeringsplads tæt på indgangen. Det giver mulighed for at lade et batteri på meget kort tid, siger Philip Filipsen.

Opdateret 17. maj 2022