Fyn får sin første Føtex Food

Salling Group 1. jun 2021 -
This describes the image
Føtex Food-butikker ligger traditionelt i de store byer. Her i København. Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
  • Torsdag åbner Salling Group en Føtex Food i Odenses centrum

Når Salling Group på torsdag, 3. juni, inviterer kunderne inden for i en spritny Føtex Food, er det samtidig Fyns første af slagsen.

Det bliver odenseaneren Nicolai Stærke, der kommer til at lede butikken, skriver Fyns Stiftstidende. Han skal klippe båndet sammen med Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel kl. 07.

Han kommer senest fra en stilling som varehuschef i Føtex i Sønderborg, og han har også været sektionschef i Bilka Kolding.

Føtex Food er en mindre udgave af en Føtex – med øget fokus på fødevarer og meget lidt nonfood. 

Butikken er Føtex-kædens butik nummer 107 - heraf er otte Føtex Food-butikker og 13 er Føtex Food Convenience

Senest åbnede kæden nye direktør Anja Madsen en Føtex i DR Byen i hovedstaden. Hun sagde den gang til Dagligvarehandlen:

- Vi er ved at lægge sidste hånd på en ny strategi for Føtex. Den indeholder blandt andet overvejelser om, hvor der kunne være mulighed for at åbne nye Føtex-butikker, og samtidig kigger vi meget på, hvilken størrelse der er optimal for butikkerne, siger Anja Madsen.

Opdateret 1. jun 2021