Føtex og første del af nyt center i Herlev er indviet

Salling Group 9. dec 2021 -
This describes the image
Foto: Helle-Karin Helstrand
  • Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) klippede den røde snor, da Føtex og parkeringskælder blev indviet i det nye Herlev Bymidte

Føtex i Herlev Bymidte har taget nye rammer i brug. Det markerer samtidig slutspurten på en større ombygning af indkøbscentret. Første del af det kommende center med en ny parkeringskælder står dermed færdigt.

Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) klippede den røde snor, hvad han gjorde med tanke på 1999, hvor den første Føtex i bymidten slog dørene op, skriver Herlev Bladet.

Dengang var det daværende borgmester Kjeld Hansen, der klippede snoren. Det blev gjort med en speciel guldsaks, som han for få uger siden overleverede til den nuværende borgmester.

NREP har udviklet det nye by- og handelsområde. Den overordnede tanke er at samle de borgervendte dele af rådhuset med butikker, liberale erhverv, sundhedshus, fitnesscenter og de nye lejelejligheder i en ny dynamisk bymidte fra 2023, som desuden vil ligge som en station på den kommende letbane, der forventes klar i 2025.

Opdateret 9. dec 2021