Føtex har kåret Årets Elev

Salling Group 21. jun 2021 -
This describes the image
Foto: Føtex
  • Hvert år kårer Føtex Årets Elev. I år blev det 21-årige Magnus Herling fra Skive

Salling Groups supermarkedskæde Føtex har nu kåret årets elev. Det blev 21-årige Magnus Herling fra Skive, der løb med sejren.

- Magnus går altid den ekstra mil – uanset om det er for en kunde, en kollega eller i forsøget på at løse en udfordring, vi står over for sammen. Det taler også sit eget sprog, at mange af vores kunder altid spørger efter ham. Vi er enormt glade for at have Magnus med på holdet og stolte over at en lokal skivedreng løber med æren som årets elev, siger varehuschef i Føtex Skive, Jesper Sort.

 Magnus Herling har arbejdet i kæden, siden han i marts 2016 blev ansat som ungarbejder og siden som elev, hvor han har leveret stærke resultater, fortæller Jesper Sort.

Det var en meget overrasket Magnus, der fredag tog imod pokalen. Ledelsen dukkede nemlig uanmeldt op og overraskede Magnus Herling med beskeden om, at han havde vundet prisen som årets elev - og familien var i smug blevet inviteret med:

- Jeg er utroligt glad for at have vundet. Det er ikke til at beskrive. Jeg blev meget overrasket, da jeg gik ind i kantinen og blev mødt med konfettibomber og champagne af både ledelsen og min familie. Jeg har lagt rigtig meget energi i det og har selvfølgelig håbet, at det ville blive mig, men kan man jo aldrig vide sig sikker, siger Magnus Herling.

Efter sin elevperiode drømmer Magnus om at fortsætte på en HD, så han kan komme nærmere drømmen om at blive salgsdirektør i Føtex.

Foruden den store ære vinder Magnus Herling et rejsegavekort på 10.000 kroner og en pokal til varehuset.

Føtex ansætter hvert år ca. 250 nye elever, og kædens statistik viser, at hver anden varehuschef i Føtex har taget hul på karrieren som elev.

 

Opdateret 21. jun 2021