DS Smith leverer genanvendelig emballage til Salling Groups nethandel

Salling Group 17. feb 2021 -
This describes the image
Foto: DS Smith
  • Emballagevirksomheden udvider sit eksisterende samarbejde med landets største dagligvarekoncern

Emballagevirksomheden DS Smith har udviklet en række nye emballageløsninger til Salling Group og udvider dermed samarbejdet.

Det skriver DS Smith i en pressemeddelelse.

Emballagen skal benyttes til blandt andet onlinehandlen i Bilka, Bilka To Go og til pålæg og bakeoff-brød. DS Smith har ligeledes produceret en ny forsendelseskasse til Salling Groups e-commerce. Produktet er allerede taget i brug på Salling.dk.

Fælles for emballageløsningerne er, at de er skabt i bølgepap, hvor 70 pct. af materialet kommer fra genanvendte papfibre og de resterende 30 pct. er nye papfibre.

DS Smith skal ligeledes rådgive Salling Group om nye innovative og mere bæredygtige emballageløsninger.

- Hos Salling Group ønsker vi at sætte standarden for mere bæredygtig emballage. Vi ønsker ligeledes, at det skal være nemmere for vores kunder at træffe klimavenlige valg. Det gælder både, når de handler på vores online platforme og i vores fysiske butikker. Med DS Smith som rådgiver, sparringspartner og emballageleverandør til dele af vores varesortiment tilsikrer vi denne ambition, siger Kasper Reggelsen, kommunikationschef hos Salling Group.

Emballagen til forsendelse af e-commerce varer er allerede taget i brug, og det bliver emballagen, brødkasser, til de fysiske butikker i begyndelse af 2021.

 

Opdateret 2. jun 2021