Dansk Supermarked ser med skepsis på nethandel
Salg af fødevarer over nettet er for dyrt og besværligt. Det siger adm. direktør i Dansk Supermarked Per Bank. Dansk Supermarked sælger ellers rigtig godt online på Bilka.dk, når det gælder alt fra havemøbler til hårde hvidevarer. Per Bank har selv erfaring fra onlinehandlen med fødevarer fra hans tid i den britiske detailgigant Tesco. Han siger om onlinehandlen med fødevarer, at Dansk Supermarked, hvis det bliver attraktivt, hurtigt kan "få et setup, hvor vi gør ligesom Tesco og plukker varerne fra de fysiske butikker". Foreløbig er det dog ikke lykkedes andre at tjene penge på sælge fødevarer på nettet.
Kilder:Jyllands-Posten, Erhverv, side 4, 06-05-2015