Dansk Supermarked overtager de fleste Kiwi-butikker

Salling Group 8. jun 2017 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Dagrofa afhænder hovedparten af sine tidligere Kiwi-lejemål til Dansk Supermarked, skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.

Det betyder, at dagligvarekoncernen overtager 81 lejemål - heraf bliver godt halvdelen omdannet til Netto-butikker.

Dansk Supermarked siger, at Netto dermed kommer til at runde 500 butikker i Danmark.

Adm. dir. i Dansk Supermarked Group Per Bank siger om overtagelsen:

- Der er tale om en strategisk vigtig aftale for Dansk Supermarked Group, da vi hermed styrker Nettos fundament for succes mange år frem i tiden. Jeg er derfor meget tilfreds med aftalen. Den gør os i stand til at nå endnu bredere ud med et forstærket Netto-koncept, så vi kan gøre vores til at forbedre hverdagslivet for forbrugere i alle egne af Danmark.

Det var forventet, at Netto skulle have en pæn del af butikker, men blandt andre Rema 1000 har også vist interesse for de tidligere Kiwi-butikker.

Det vides endnu ikke, hvor mange af de resterende 37 lejemål, som Rema 1000 har overtaget.

Men ifølge Dagrofa er der nu fundet en løsning for alle 118 ledige lejemål, hvilket både inkluderer de 103 eksisterende lejemål samt 15 lejemål planlagt til åbning.

Dagrofa viderefører 27 tidligere Kiwi-lejemål som henholdsvis Meny og Spar.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er orienteret om aftalen mellem Dagrofa og Dansk Supermarked Group.

Opdateret 10. nov 2020