Dansk Supermarked klar til kontaktløse Dankort
Dansk Supermarkeds kæder Netto, Føtex, Bilka, Salling og Starbucks er klar til at tage i mod kontaktløs betaling, når flere store banker i dag begynder at sende Dankort ud, der kan udføre den kontaktløs betaling. Dansk Supermarked har løbende skiftet terminaler ud og har i en periode modtaget kontaktløs betaling via Mastercard.
- Vi mærker stor efterspørgsel efter nye betalingsmåder fra kunderne. Vi lancerede som de første dagligvarebutikker MobilePay, og derfor er det helt naturligt, at vi også tilbyder kunderne muligheden for at betale kontaktløst med de nye kort, siger leder af IT Business Support i Dansk Supermarked Jens Freiberg og tilføjer, at den kontaktløse betaling samtidig reducerer slitagen på kortlæserne.
- Det giver en mere stabil løsning for kunderne og en højere transaktionshastighed, siger Jens Freiberg.
Af Helle-Karin Helstrand
hkh@dhblad.dk
Foto: Dankort.dk