Dagligvarehandlen ser lyst på fremtiden

Salling Group 4. mar 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Noget tyder på, at dagligvarehandlen for alvor er begyndt at tro på, at krisen er aftagende.
En overvejende del af de handlende har i hvert fald en stærk tro på, at de vil sælge mere de kommende tre måneder, ligesom de forventer på, at der vil være mulighed for at ansætte flere i butikkerne. Forventningen er dog, at priserne vil være uændrede.
Det viser det seneste konjunkturbarometer for "Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer" fra Danmarks Statistik.
Mens konjunkturbarometrets indikator, der viser forskellen mellem dem, der har positive forventninger, og dem, hvis forventninger er negative, nu ligger på 6, når det drejer sig om at ansætte, lå den kun på 2 i på samme tidspunkt for et år siden, og minus 5 for to år siden.
Pessimisme på tankstationerne
Mængden af ansatte i hele handlen har med godt 300.000 fuldtidsansatte ligget nogenlunde stabilt siden 2010, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I 2008 havde den samlede handel i 3. kvartal til gengæld 330.000 ansatte.
Hos Dansk Supermarked er der optimisme, når det drejer sig om at ansætte flere medarbejdere.
- Antallet af medarbejdere i Dansk Supermarkeds danske butikker har i 3. og 4. kvartal ligget meget stabilt. Men vi ser positivt på beskæftigelsen fremover. Vi vil dog som hidtil til gavn for kunderne sørge for at fastholde den mest rentable drift af såvel centrale funktioner som butikker, siger Mads Hvitved Grand, pressechef i Dansk Supermarked.
Når det kommer til forventninger om et øget salg, ligger indikatoren i dagligva rebranchen på 63, mens den lå på 60 for et år siden, og på 51 for to år siden.
For landets tankstationer er forventningerne anderledes negative. Indikatoren for øget omsætning ligger på minus 1, mens den for beskæftigelsen ligger på minus 7. Tankstationsejerne har dog en lille forventning om, at priserne vil stige.
KONJUNKTURBAROMETER FOR DETAILHANDEL
201320142015
Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer
Omsætning 516063
Beskæftigelse -5 26
Salgspriser -6 -9 0
Tankstationer
Omsætning -7817 -1
Beskæftigelse -84 -2 -7
Salgspriser -68111
Kilde: Danmarks Statistik

Opdateret 10. nov 2020