Bilka vil teste "scan og betal på mobilen"-løsning

Salling Group 30. apr 2020 -
This describes the image

Allerede i foråret 2018 begyndte de første Coop-butikker at tilbyde kunderne selvscanning med smartphones - først i Fakta og senere blev muligheden rullet ud i resten af koncernens kæder.

Et års tid efter, nemlig i februar sidste år, fulgte Salling Group-ejede Netto efter med en test af "Scan&Go" i de første butikker.

Nu er testen rullet ud i "alle de nye Netto 3.0", lyder det fra Salling Groups topchef Per Bank på LinkedIn.

Via "Scan&Go"-appen er der i øjeblikket adgang til at scanne selv i 35 Netto-butikker.

Og nu er turen kommet til en test i Bilka-kædens varehus.

Per Bank skriver på LinkedIn, at koncernen "tester om lidt i Bilka".

Det er endnu ikke lykkedes at få en uddybende kommentar fra Salling Group.

Opdateret 10. nov 2020