Hver gang en dansk kunde køber en ramme øl eller sodavand i et af grænsesupermarkederne, skal kunden udfylde et lille stykke papir, en såkaldt eksporterklæring. Så snart formularen er udfyldt, kan kunden købe sine dåser uden at betale pant.

Det er denne pantfritagelse, der i årevis har skabt vrede og irritation i dansk dagligvarehandel og hos danske miljømyndigheder, og det er den undtagelse, som den dansk-tyske pantaftale fra maj i år efter planen skal afskaffe fra 2018.

Dagligvarehandlen har fulgt forhandlingerne om en pantaftale tæt og har gjort flere forsøg på at presse politikerne til at få en aftale i hus med Tyskland.

Kort inden tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl (S) kunne underskrive den dansk-tyske pantaftale i maj, sendte De Samvirkende Købmænd, Dansk Supermarked og Coop en opfordring til regeringen og miljøministeren om at få afsluttet en pantaftale. Handlen skrev til regeringen "om en sag, som er og bliver lille i dansk politik, men som for os i dansk dagligvarehandel har meget stor betydning".

To uger senere kunne Kirsten Brosbøl sætte et foreløbigt punktum i en sag, der har varet hele 12 år. Pantsagen har gennem årene været fulgt med lige stor undren og irritation, for hvorfor skulle sagen blive ved med at trække ud?

Tyskland får pant

Hele sagen går tilbage til 2003, da Tyskland indførte pant på engangsemballage. Det skete på trods af klager fra en lang række bryggerier og supermarkedskæder.

Der kom dog hurtigt en undtagelse i Tyskland – nemlig grænsebutikkerne mod nord. De fik lov til at sælge øl og sodavand på dåse uden at skulle opkræve pant.

Den nye tyske dåsepant bragte nemlig grænsesupermarkederne i højeste alarmberedskab. Da salg af øl og sodavand omkring 2003 udgjorde langt mere end halvdelen af den samlede omsætning i den traditionelle grænsehandel og desuden var grænsehandlens største trafikskaber, måtte grænsebutikkerne handle hurtigt, hvis deres forretninger ikke skulle ende i en krisesituation.

Grænsesupermarkederne tag sagen til retten, og senere i 2003 fastslog en ret i Slesvig, at grænsehandlen måtte sælge pantfri dåser til skandinaviske kunder, hvis de blev udført samme dag. Gennem en juridisk fortolkning af den tyske emballageforordning nåede retten frem til, at det ikke var nødvendigt at opkræve pant, når de udenlandske kunder nok købte dåserne i Tyskland, men tog dem ud af landet igen, så dåserne forblev i udlandet.

Grænsehandel undtaget

I 2005 fastslog delstaten Slesvig-Holsten igen, at den ikke ville påbyde sine grænsehandlere at opkræve pant fra kunderne. Der var dog nogle krav, grænsesupermarkederne skulle leve op til, bl.a. at dåserne skal udføres inden midnat til et skandinavisk land, at kunden ikke drikker indholdet i Tyskland, og at kunden underskriver en eksporterklæring.

Både i Slesvig-Holsten og delstaten Mecklenburg-Vorpommern, hvor Rostock ligger, var argumentet, at pant på dåser ville koste arbejdspladser.

I Danmark blev der indført dåsepant i 2002, men i alle mellemliggende år miljøministrene i begge lande siden Hans Christian Schmidt (V) forsøgt at få indført dåsepant for grænsehandlerne i Tyskland.

Hans Christian Schmidt ønskede at få et system, så kunderne kunne indløse panten på begge siderne af grænsen. Det lykkedes ikke.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) gik skridtet videre og fik den tyske forbundsregering i Berlin til at interessere sig for problemet. Resultatet var, at det tyske Miljøministerium i Berlin ville få Slesvig-Holsten til at overholde den gældende emballagelov og sørge for, at grænsebutikkerne også opkrævede pant.

Danmark gik til EU

De gode intentioner blev dog aldrig til virkelighed, selv om den danske regering tilmed klagede til EU-Kommissionen, så delstaten Slesvig-Holsten fra 2006 skulle indføre og opkræve dåsepant fra grænsehandlerne.

Men grænsehandlerne fortsatte deres praksis med myndighedernes vidende. Forklaringen til den danske regering var, at danskerne jo havde mulighed for at smide dåserne i en skraldespand, så de ikke svinede naturen til. Desuden mente delstaten, at det for den danske regering kun drejede sig om at mindske grænsehandlen, mens Slesvig-Holsten ønskede at støtte erhvervet og arbejdspladserne. Det blev samtidig klart, at den tyske forbundsregering ikke kunne påbyde delstaten Slesvig-Holsten at følge emballageloven.

Gennembruddet

Det store gennembrud i sagen kom i 2009. Det lykkedes miljøminister Troels Lund Poulsen (V) at få tyskerne til forhandlingsbordet om en principaftale om, at der skulle indføres pant i grænsebutikkerne.

Det var det tyske Miljøministerium, der kom det forslag, der siden har været den røde tråd i de dansk-tyske forhandlinger om pant i grænsehandlen.

Forslaget gik ud på, at de danske kunder i grænsebutikkerne fra 2010 skulle betale dansk pant, som danskerne så ville få retur i Danmark, når de afleverede dåserne tæt på bopælen. Dåseemballagen skulle optages direkte i det danske retursystem, og grænsehandlerne skulle hæve dansk pant.

I 2009 underskrev Troels Lund Poulsen og den tyske miljøminister en hensigtserklæring om, at danskerne fremover skulle betale dansk pant for de dåser, de køber i grænsesupermarkederne.

Lige som sine forgængere sagde Troels Lund Poulsen, at nu var det lige før. Men det skulle tage endnu længere tid.

Lige ved og næsten

Det blev miljøminister Ida Auken (SF), der i 2013 var et mulehår fra at have en aftale om pant i grænsehandlen på plads.

Men også kun snublede lige før målstregen. Problemet var nu momsen. Den tyske regering erklærede sig enig i den aftale om pant, man var nået frem til med Danmark, men meldte ud, at kunderne i grænsebutikkerne også skulle betale moms til den tyske statskasse. Det krav kunne man hverken i Tyskland eller Danmark finde en løsning på, og da der så blev udskrevet tysk valg senere på året, gik forhandlingerne igen i stå.

Da den nye tyske regering var udpeget sidste år, genoptog miljøminister Kirsten Brosbøl hurtigt forhandlingerne med Tyskland og pressede på for at nå et resultat.

Denne gang var det Danmark, der kom med et udspil, som kunne skabe ny fremdrift i forhandlingerne. Det var den danske miljøminister, som løste problemet med den tyske moms - nemlig at de danske kunder i grænsesupermarkederne oveni panten skal betale 19 øre i tysk moms.

Dermed var vejen banet for at få Tyskland, delstaten Slesvig-Holsten og Danmark til at indgå en aftale om pant på dåser i grænsehandlen. Efter 12 års politiske forhandlinger var man blevet enige.

Af Henrik denman
hede@dhblad.dk

Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand