I 2013 lancerede Tomra sin nye pantautomat T9. Herhjemme har dagligvarebutikkerne måttet vente i tre år på at kunne udskifte eksisterende automater med den nye model. Mens dagligvarebutikker i vore nabolande har fået installeret de nye automater i de mellem-liggende år, så der nu står omkring 5000 T9 pantautomater i europæiske butikker, er det først nu tre år senere, at Rema 1000 kan tage den første Tomra T9 i brug i butikken i Juelsminde.

Den store forsinkelse er Jørgen Modvig, teknisk chef i Rema 1000, meget lidt begejstret for. – Det har vi været en smule utilfredse med. Vi ønsker en hurtigere implementering på det danske marked, så vi hurtigere kan få de automater, vi gerne vil købe. Det svarer til, at man siger til de danske kunder, at de kun kan købe en Iphone 4, da den nye Iphone 7 blev lanceret. Der er da ingen, der gider købe en Iphone 4, når de lige så godt kunne købe eb ny Iphone 7 til samme pris, siger han.

– Tomra kom med den nye T9 for tre år siden, og vi ville gerne have installeret nye. På det danske marked har vi imidlertid kun kunnet købe den gamle model.

Jørgen Modvig mener, at den lange tid for at få tilpasset den nye pantautomat til det danske marked skyldes pantbekendtgørelsen, som han anser for at være for lidt fleksibel i forhold til markedet.

– Udfordringen er, at T9 kan gå ind i de svenske, norske og tyske retursystemer. Jeg synes, at det er en udfordring, at vi har et retursystem, der er sådan indrettet, at nye pan-tautomater ikke umiddelbart kan installeres, siger han.

Høj sikkerhed

Der er imidlertid en god forklaring på, at det tager sin tid at klargøre en ny pantautomat til det danske marked, siger adm. direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen.

Han forklarer, at pantautomaterne har en computer, som også er automatens centrale styreenhed. Først og fremmest validerer computeren, om der skal betales pant for dåsen eller flasken. Desuden styrer enheden sammenkoblingen mellem pantautomaten og baggrundsudstyret.

– Enheden er vigtigt, for den sikrer, at der udbetales korrekt pant, og den gemmer alle informationer om pantudbetalingerne, som sendes til et revisionsfirma. Ingen andre ser de data, ikke engang Dansk Retursystem, og det er vigtigt, at hverken kæder eller leverandører af pantautomater, får disse data, som også er vigtig markedsinformation. Disse data skal sikres ifølge pantbekendtgørelsen, og derfor tager det tid, inden den centrale styreenhed i en ny pantautomat er tilpasset det danske krav, siger Lars Krejberg Petersen.

Han tilføjer, at det desuden har taget tid, at man har brudt med det hidtidige princip om, at det er Dansk Retursystems kameraer, der laver pantvalideringen. I fremtiden gør man brug af det indbyggede kamera i pantautomaten, og her har det taget tid at få tilpasset softwaren.