Seriøs sommerspøg: Rosestafet til Rema 1000’s kommunikationschef

Reitan 6. jul 2021 -
This describes the image
Foto: Rema 1000
  • Fagbladet Journalisten giver Jonas Schrøder ros for at give dagligvarekæden positiv omtale i en god sags tjeneste, da han for nylig donerede knap en million mundbind

800.000 mundbind, en masse god omtale af Rema 1000 – og en rosestafet.

Da mundbindskravet blev ophævet, skrev Rema 1000’s kommunikationschef Jonas Schrøder på Twitter, at kæden havde billige mundbind på lager.

Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl, skrev straks, at dem kunne Røde Kors da godt bruge rundt om i verden. Hertil svarede Jonas Schrøder straks, at han havde 800.000 styk.

”Hvor skal de leveres?” spurgte han.

Den kvikke dialog fik hurtigt andre virksomheder til at donere mundbind. I alt 15 mio. mundbind har Røde Kors nu sendt videre ud i verden, fortæller Journalisten.

Det er ikke første gang, at Jonas Schrøder er hurtig på tasterne – med et glimt i øjet – og denne gang giver det ham omtale i form af en Rosestafet, som Fagbladet Journalisten sender ud som en seriøs sommerspøg.

”Vi kan alle sammen lære af Jonas Schrøder, at ærlig, autentisk kommunikation virker – især når der er vilje til at lægge handling bag ordene. Det viser også, hvorfor kommunikation står stærkest, når organisationens talspersoner har klare mandater, eller organisationen er god til lynhurtigt at træffe beslutninger, hvor der opstår muligheder”, skriver Journalisten.

Nu skal kommunikationschefen så sende stafetten videre til en anden medieperson….

Opdateret 6. jul 2021