Det er ikke lige til at se forskellen, når man går ind i en Rema 1000-butik i Danmark eller Norge.

Men her efter årsskiftet indgår de over 1000 Rema-butikker i de to lande sammen med bl.a. 7-Eleven, brændstofkæden Uno-X og alle andre kundevendte aktiviteter i Reitan-regi sammen i ét fælles selskab, ejet af den norske rigmandsfamilie af samme navn.

Det nye fælles selskab hedder Reitan Handel, og det står for langt hovedparten af omsætningen på knap 97 mia. norske kr. i det velkendte norske selskab, der frem til nytår hed Reitangruppen.

Persongalleriet er langt hen ad vejen det samme med familieoverhovedet, Rema 1000-stifter og selvudnævnt ”colonialmajor” Odd Reitan helt i top. Han er således bestyrelsesformand for både Reitan Handel og det overordnede holdingselskab, Reitan, der ejer såvel Reitan Handel som de to øvrige forretningsområder, Reitan Eiendom og Reitan Kapital.

- Vi samler al vores handelsvirksomhed i ét forretningsområde. Stærke, selvstændige konceptselskaber, som samarbejder tættere i en naturlig og god struktur, vil give muligheder for vores handelsvirksomhed. Det er både logisk, forenklende og forstærkende, sagde Odd Reitan, da den nye struktur blev præsenteret i november sidste år.

I spidsen for Reitan Handel som adm. direktør står Odds ældste søn Ole Robert Reitan, mens der lige under ham netop er ansat en helt ny driftsdirektør, COO, ved navn Monica Ødegaard. Hun kommer senest fra en position som adm. direktør i PA Consulting Norge.

Samtidig kom der to nye erhvervsprofiler ind i bestyrelsen.

- Vi ser et potentiale i at udnytte vores mangfoldige koncepter til at skabe bedre kundeoplevelser. Vi er i dag en letbenet organisation med effektiv drift. Monica bliver en vigtig brik i arbejdet med at udvikle den videre, siger Ole Robert Reitan.

Med en samlet omsætning, der nærmer sig 100 mia. norske kr. - ca. 70 mia. kr. - er det også en særdeles stor butik, der nu er samlet i Reitan Handel med aktiviteter i syv lande i Norden og Baltikum og i alt 38.000 ansatte. Hjemlandet Norge er selvsagt størst, Danmark nummer to.

Tocifret milliardværdi

Den allerstørste forskel på det nye og det ”gamle” Reitangruppen - hvor Rema 1000, en række conveniencekæder samt brændstofaktiviteterne udgjorde selvstændige forretningsområder - er imidlertid slet ikke ført ud i livet endnu: En delvis børsnotering af Reitan Handel.

I norske erhvervsmedier var der i slutningen af sidste år lidt forskellige bud fremme på, hvor stor en værdi Reitan Handel ville kunne få på Børsen. Efter konsultationer med diverse analytikere nåede Kapital frem til en samlet børsværdi på 40 mia. norske kr. - 28 mia. kr.

Finansavisens bud lød på 65 mia. norske kr. - knap 46 mia. kr. Ifølge Dagens Næringsliv skulle velkendte Goldmann Sachs være engageret som rådgiver i processen frem mod en mulig børsnotering.

Siden offentliggørelsen af den nye struktur og tankerne om en børsnotering er en af de absolutte hovedmotorer i Reitan Handel, Rema 1000 Norge, imidlertid løbet ind i et nyt og uventet problem: Kæden slås lige som sine to største rivaler i norsk dagligvarehandel, Norges- Gruppen og Coop Norge, med udsigterne til en gigantbøde fra landets konkurrencemyndighed.

Konkurransetilsynet mener, at kæderne har brugt de såkaldte prisjægere til at koordinere deres priser.

Alene regningen til Rema lyder på et smæk på over syv mia. norske kr. - svarende til godt fem mia. kr. Det er imidlertid ikke noget, som man har ladet sig slå ud af hos Reitan - i hvert fald ikke i første omgang.

Hverken Reitan eller konkurrenterne accepterer at have gjort noget galt, og alle selskaberne arbejder på at undgå bøderne. I et interview med norske Finansavisen kort før nytår lagde Reitan Handels adm. direktør Ole Robert Reitan op til at fortsætte kursen mod en børsnotering, selv om uvisheden om en gigantbøde kan gøre det svært at prissætte aktierne i Reitan Handel:

- Det må vi komme tilbage til. Foreløbig går vi efter den plan, som vi har haft hele tiden, der går ud på at udforske muligheden for en notering. Så vil der vise sig forskellige måder at løse det på. Der er muligheder for, at det lykkes at finde en dialog med myndighederne, som er lidt mere konstruktiv, end den har været hidtil, siger han til avisen.