Ny Rema 1000 åbner i Assentoft

Reitan 15. jun 2022 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
  • Discountkæden åbner sin første nye butik i 2022 efter en pause siden efteråret. Det er butik nummer 361

Den seneste åbningsfest i Rema 1000 var i København i S&E Huset sidst i november i fjor. Næsten syv måneder senere kan kæden, som historisk set har haft stort tempo i nyåbninger, igen finde den røde løber frem. Kæden åbner butik nummer 361.

Det sker torsdag den 23. juni med en ny butik på Gl. Grenåvej 222 i Assentoft ved Randers. 

Butikkens købmand bliver den 55-årige Peder Timm Bak, der er født og opvokset i lokalområdet. 

Peder Timm Bak har tidligere arbejdet som brugsuddeler i Coop, og de seneste fire år har han været købmand i Rema 1000 i Jernbanegade i Randers.

- Jeg har samlet 27 dygtige medarbejdere - de fleste fra lokalområdet - og jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med dem alle, og til at vi i fællesskab udvikler butikken til at være et godt sted at arbejde, siger han.

For den erfarne købmand er det ikke blot vigtigt, at butikken er en god arbejdsplads. Den skal også danne udgangspunkt for gode kundeoplevelser:

 - Det er vigtigt for mig, at kunderne føler sig velkomne. Derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at sikre, at der altid er høj service og god stemning i butikken, så det er rart at handle hos os. Og i første omgang glæder jeg mig bare rigtig meget til at lære alle kunderne at kende, siger Peder Timm Bak.

 

This describes the image

 

Købmand Peder Timm Bak, Rema 1000 i Assentoft, får assistance i butikken 10 timer om ugen af sin hustru Bettina. Parret har tilsammen fem sammenbragte børn og fire børnebørn samt endnu et på vej.

 

Opdateret 15. jun 2022