Meny kommer snart til Brande
Bølgen af Meny-butikker, der starter på Sjælland, rammer i løbet af de kommende uger Fyn og Jylland. Også brande får en Meny-butik, når byens Eurospar skifter navn og koncept. Butikken beholder alle sine lavpris-varer, men vil derudover få en masse nye varer. "Vi får mange nye varer på hylderne, heriblandt en del økologi og masser af varer til folk med allergi," siger købmand Ole Villads Hansen. Når butikken skifter navn, bliver butikkens ansatte til madarbejdere, og alle ansatte har derfor været på kursus. Konceptet bag Meny er at skabe fødevaremarkeder fyldt med kvalitetsvarer og inspiration, og det er præcis hvad branchen trænger til, siger Ole Villads Hansen.
Kilder:Vejle Amts Folkeblad, sektion 1, side 25, 16-05-2015