Stadig flere producenter får deres fødevareoplysninger bragt i orden, så de lever op til nye krav fra EU.

Fødevarebranchen bruger herhjemme løsningen GS1Trade Sync, som GS1 Denmark har udviklet som en fælles, centraliseret måde at udveksle informationerne på.

EU Regulativ 1169 stiller krav til fødevarebranchen og trådte i kraft i december 2014.

Det har haft vidtrækkende konsekvenser for fødevarebranchen, men GS1 Denmark kan nu fortælle, at det danske fødevaremarked er godt på vej til at leve op til EU's krav.

– I april i år overholdt ca. 70 pct. af de produkter, der var oprettet i GS1Trade Sync EU's krav til fødevareoplysninger. I dag er der omkring 100.000 produkter i databasen, og vi skønner, at det nu er omkring 80 pct. af vores fødevaremedlemmers produkter, der lever op til kravene. Det er en glædelig stigning, og endnu bedre er det at se, at tallet er hastigt stigende, siger Morten Buch, Head of FMCG and Services hos GS1 Denmark.

Det er producenterne, der har ansvaret for, at fødevareinformationen stilles korrekt til rådighed.

På forkant

Morten Buch nævner en anden glædelig tendens, nemlig at leverandørerne indmelder data, der egentlig først kræves fra 2016. EU regulativ 1169 træder i kraft i flere trin, hvor den første deadline var december 2014, og den næste er i 2016.

– Det er en klar fordel for leverandørerne at være på forkant, fordi det allerede nu har betydning for udbud til det offentlige, om man leverer alle de efterspurgte informationer, siger han.

Mange forsyningskæder krydser hinanden, og derfor rækker GS1Trade Sync ud over dagligvarehandlen.

– Leverandører kan sende data også til bl.a. foodservice og kostberegningssystemer i sundhedssektoren, f.eks. Foodinfo, Dankost, Anova Data, Madplan.nu og Maxys, siger Morten Buch.

Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk

EU's regulativ om udvidede næringsdeklarationer på fødevareemballager gav Arla mulighed for at ensrette og optimere sine produktinformationer til kunderne.

Foto: Arla