Siden 2014, da conveniencekæden 7-Eleven præsterede sit første overskud i Danmark, er det gået støt fremad stort set hvert år.

2019 er ikke en undtagelse.

Reitan Convenience, der ejer 7 -Eleven i Danmark har netop offentliggjort sit regnskab, og på bundlinjen står et overskud på 57 mio. kr. mod 49 mio. kr. sidste år.

- Vi har leveret de bedste tal nogensinde og er lige kommet ud af et historisk godt år. En skam, det kommer til at ligge lidt i skyggen af coronakrisen, siger Jesper Østergaard, der har været adm. direktør for Reitan Convenience siden 2006.

Efter åbningen af fire nye butikker i 2019 har kæden nu 172 butikker. Seks urentable butikker er lukket – de fem på DSB-stationer.

- Vi leverede en samlet omsætning i 7-Eleven butikkerne på 2,2 mia. kr. eksklusive moms og brændstof, og det er en like-for-like-vækst på 2,6 pct., siger Jesper Østergaard.

7-Eleven præsterer dermed en overskudsgrad på 3,4.

- For ca. otte år siden lagde 7-Eleven Danmark en strategi, som skulle sikre kæden en fremtidig eksistensberettigelse – en strategi, hvor fundamentet for virksomheden gradvist skulle flyttes fra de traditionelle kioskvarer som læsestof, tobak og spil til primært tre fokusområder: Mad, bageri og varme/kolde drikke. Den målsætning er nu indfriet, og på madkategorien outperformer vi alle tidligere år. Faktisk slår vi 7-Eleven i alle andre lande, hvad angår salg af madprodukter pr. dag pr. butik, siger Jesper Østergaard.

Et dyrt år

Franchisetagerne, som i Reitan-regi er købmænd, oplevede også en pæn vækst på bundlinjen. Købmændene i citybutikkerne kom ud med et gennemsnitligt resultat på 800.000 kr., hvilket er en stigning på 5-6 pct., mens købmændene i 7-Eleven/Shell-butikkerne kom ud med et resultat på 700.000 kr., en stigning på 11 pct.

- Når man gør det godt, skal man også kunne se det på sin bundlinje som købmand. De ligger fornuftigt, men de må gerne tjene lidt mere. Det arbejder vi videre på. Men med coronakrisen bliver 2020 et dyrt år for både købmænd og os. Vi er hårdt ramt på både servicestationerne, togstationerne og i citybutikkerne. Værst ser det ud på togstationerne, da kun meget få tager offentlig transport. Servicestationerne er mindst ramt – på gode dage ligger butikkerne der over indeks 100 sammenlignet med samme periode sidste år, siger Jesper Østergaard.

Han gætter på, at flere lige nu vælger bilen til som alternativ til den offentlige transport. En anden årsag kan være, at cafeterier og andre spisesteder er midlertidig lukket.

DSB/Kort & Godt er masterfranchisetager for alle butikkerne på togstationerne, og resultaterne for de enkelte butikker har Jesper Østergaard derfor ikke.

Kort & Godt driver i alt 63 butikker og har offentliggjort sit regnskab. Den samlede omsætning landede i 2019 på 888 mio. kr. og resultatet efter skat lå på 20,5 mio. kr.

Under 2 mia. kr.

Franchisekæden, der åbnede sin første butik på Trianglen i København i 1993, havde egentlig planer om at åbne ca. otte butikker i 2019 og et tilsvarende antal i 2020.

- Det er, hvad vi budgetterer med, men vi fandt ikke de rette placeringer sidste år. I år er det meget svært at vide, hvad der sker. Måske bliver det lettere at finde gode beliggenheder end tidligere. Det betyder også, at det er svært at spå om resultaterne for i år, siger Jesper Østergaard.

Lige nu er otte butikker midlertidig lukket ned på grund af for lille kundestrøm, og samlet set mangler kæden 25-30 pct. af sin omsætning. Jesper Østergaard gætter på, at den samlede omsætning kan komme ned under de 2 mia. kr. i år.

- Så er der taget udgangspunkt i, at landet er åbnet igen i juni, og vi er oppe på normalen i juli. Men vi kan ikke indhente det tabte. Vi har skåret en smule ned i vores madsortiment under coronakrisen, men jeg tror dog ikke, vi skal lukke flere butikker ned, siger han.

I Københavns lufthavn har kæden fire butikker – de to er midlertidig lukket.

- Vi har overvejet at lukke en tredje der, men der er blandt andet mange håndværkere og andet sikkerhedspersonale i øjeblikket, så de to butikker vi fortsat har åbent i Københavns Lufthavn går fornuftigt, og vi vil gerne sikre at kunne betjene de få rejsende, der stadig er – og så alt personalet, siger Jesper Østergaard.

Hjælp til butikkerne

Han beskriver den første uge med corona som lettere panisk.

- Men det er, som om vi er kommet ind i en ny normal. På servicekontoret bruger vi tiden på opgaver, som vi ellers ikke har tid til, og til at planlægge genåbningen. Jeg tror, vi har lært noget om os selv som mennesker og virksomhed. Vi er stærkere, end vi troede, siger Jesper Østergaard.

Flere medarbejdere på servicekontoret er sendt hjem med lønkompensation fra statens hjælpepakker.

- Men vi har nedsat flere ”hjælpe”-teams, der dels holder øje med nye tiltag/hjælpepakker fra staten, og dels tilbyder at råde og vejlede vores købmand i, hvilke hjælpepakker de kan få glæde af og hvordan, siger Jesper Østergaard.