I februar 2023 steg det samlede forbrugerprisindeks med 7,6 pct. i forhold til samme måned året før. I januar var den tilsvarende stigning 7,7 pct. Den lidt lavere inflation i februar i forhold til januar skyldes i høj grad prisændringer på gas. Det viser nye tal for forbruger- og nettoprisindekset for februar, som er opgjort af Danmarks Statistik.

Det er fortsat prisændringer inden for varer, der bidrager mest til den stadig høje inflation. Varer er i gennemsnit steget 9,7 pct. det seneste år, hvilket særligt skyldes årlige prisstigninger på fødevarer. 

Prisstigningen på fødevarer og ikke alkoholiske drikke har været 14,8 pct. målt fra februar 2022 til februar 2023. Fra måned til måned i år er stigning i februar på 2,3 pct. 

Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,7 pct. i februar, hvilket er en stigning fra 6,6 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på husleje samt restaurant- og cafebesøg, der holder kerneinflationen oppe.

- Dagens overraskende høje inflationstal betyder, at inflationsprognoserne vakler gevaldigt på benene i øjeblikket. Vi vil formentlige se en række opjusteringer, hvis den månedlige stigningstakt i priserne ikke kommer hurtigt ned igen, siger cheføkonom Tore Stramer, Dansk Erhverv.

Inflation falder for fjerde måned i træk

Samlet set er det fjerde måned i træk med fald i inflationen, der toppede på hele 10,1 procent i oktober. 

Mens det ifølge Danske Bank er gode nyheder, at inflationen fortsætter med at falde, så er faldet endnu en gang mere beskedent, end banken  havde ventet.

- Korrigeret for normale sæsonudsving steg fødevarepriserne hele 1,4 procent alene fra januar til februar, og ligger nu 14,8 procent højere end på samme tidspunkt sidste år, siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.

Hun hæfter sig ved, at tallene peger på, at mange virksomheder fortsat hæver deres priser. Det gælder blandt andet restauranter og hoteller, som det er blevet 11,5 procent dyrere at tage på det seneste år. 

Dagens tal svarer til, at en gennemsnitlig børnefamilie skal betale omkring 2.950 kroner mere for sit månedlige forbrug end for et år siden. 

- Selv hvis man tager højde for lønstigningerne i mellemtiden er der tale om et fald i levestandarden. Forskellen er dog, at mens presset på familiernes økonomi bare voksede og voksede i 2022, så peger pilen nu den rigtige vej for danskernes privatøkonomi. Vi forventer så småt at den faldende inflation sammen med relativt pæne lønstigninger vil betyde en genopretning af købekraften, så vi er tilbage på niveauet fra 2021 når vi når slutningen af 2024, siger Louise Aggerstrøm Hansen.