Planlovsforlig er på vej
Regeringen ventes i denne uge at kunne præsentere en aftale om den kommende planlov og dermed også de fremtidige grænser for, hvor store dagligvarebutikker må være.
I sidste uge og i denne uge har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) forhandlet med en række partier om den kommende planlov. Forhandlingerne har været komplicerede, bl.a. fordi planloven ikke kun indeholder rammerne for detailhandlens udvikling, men også handler om f.eks. kystbyggeri og initiativer til at skabe vækst på landet.
Regeringen er tvunget til at indgå en aftale med enten Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet for at få et flertal i hus, og ingen af de to partier ønsker at indgå en aftale om at forhøje grænsen for små dagligvarebutikker.