En ny redegørelse for udviklingen i detailhandelen viser, at det hovedsagelig er butikker i lokalcentre, der kan have behov for flere kvadratmeter

Planloven, der sætter regler for, hvor stor en butik må være, og hvor den må ligge, er endnu en gang til diskussion, og for kort tid siden fremlagde regeringen sit forslag til en liberalisering. Den indebærer blandt andet, at dagligvarebutikkerne kan blive større.

Nu er Erhvervs- og Vækstministeriet kommet med en ny redegørelse for detailhandlens udvikling, og den viser, at langt de fleste dagligvarebutikker slet ikke nærmer sig den grænse, som den nuværende planlov sætter. Dette til trods for, at planlovens størrelsesbegrænsninger alene har haft betydning for de butikker, der er bygget eller udvidet efter 1997, eller opført uden for bymidten før ændringen af planlovens detailhandelsregler i 2007.

Redegørelsen viser samtidig – blandt andet med udgangspunkt i en analyse af dagligvarehandlen på Fyn - at behovet for større dagligvarebutikker ikke er entydigt.

”Ses der (i stedet) på butikker, der ligger i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, er der ingen indikation af, at størrelsesbegrænsningen på 3.500 kvm. udgør en barriere, når der ses på den samlede butiksmasse”, står der i redegørelsen.

I regeringens udspil til en ny planlov er der lagt op til, at grænsen for dagligvarebutikkerne i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder hæves fra 3.500 til 5.000 kvadratmeter. Dette behov er der altså ikke dækning for i ministeriets redegørelse, selv om det nævnes, at en række Føtex-butikker opført efter 2000 tangerer grænsen.

Vareudbud afhænger ikke kun af størrelse

Anderledes ser det ud for den grænse, som den nuværende planlov sætter for dagligvarebutikker i lokalcentre og for enkeltstående butikker. Den ligger i dag på 1.000 kvm., men foreslås hævet til 2.000 kvm.

Redegørelsen viser, ”at størrelsesgrænsen på 1.000 kvm. for butikker i lokalcentre og enkeltstående butikker i nogen grad ser ud til at udgøre en begrænsning for disse butikker, idet der op mod grænsen ser ud til at være en ophobning af butikker.”

Butiksstørrelsen er dog ifølge redegørelsen ikke afgørende for, hvor stort et vareudbud den enkelte butik kan have: ”Der er dog ikke en entydig sammenhæng mellem butikkernes arealer og vareudbuddet, idet større salgsarealer giver bedre mulighed for rummelighed i butikken, hvilket kan have betydning for kundernes oplevelse af butikken. Dertil kommer, at butikkernes størrelse også afhænger af eksempelvis priserne på erhvervsejendomme”, lyder det i redegørelsen.

DSK: ”Rapporten er tendentiøs”

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) bruger ministeriets detailredegørelse til at fremme sit forslag om en liberalisering af planloven, mener underdirektør i De Samvirkende Købmænd (DSK) Jytte Tandrup.

- Der er klart sket et stilskifte i den måde redegørelsen er udformet på i forhold til tidligere. Og det kan undre mig, at Naturstyrelsen rapport, som Cowi skrev i februar, ikke i højere grad er benyttet i redegørelsen. Den siger, at planlovens detailhandelsbestemmelser på dagligvareområdet har fungeret efter hensigten, og at forbruget ikke har været stigende inden for dagligvarer. Der er altså ikke behov for flere og større dagligvarebutikker, og det er da også kun Lidl, der giver udtryk for, at kæden vil have større butikker, siger Jytte Tandrup og tilføjer, at det er fair nok, at ministeren mener noget andet, end DSK.

- Men det er ikke i orden, at redegørelsen er tendentiøs, siger hun.​

Fakta:

Danmark har i dag et tæt net af dagligvarebutikker på i alt 8.500 butikker: knap 2.000 købmænd og kiosker, 2.600 supermarkeder og discountbutikker og 2.300 specialbutikker med dagligvarer

l 87 pct. af befolkningen har mindre end to km til den nærmeste dagligvarebutik, og 98 pct. har under fem km til deres daglige indkøb

Derudover er der knap 1.700 butikker, der handler med andre dagligvarer som apotekervarer.

l I 1969 var der i alt 33.000 dagligvarebutikker

l Mængden af dagligvarebutikker under 550 kvadratmeter er faldet med mere end en tredjedel fra 2007 til 2015.

l Mængden af nærbutikker er faldet med 63 pct. fra 2005 til 2015, mens antallet af lavprissupermarkeder er steget med 46 pct. i samme periode

Kilde: Redegørelse om detailhandelsplanlægning 2015