Pantsvindler tjekkede ind på lagerhotel
I 2014 modtog Skat oplysninger om, at der var falske etiketter på små Coca-Cola-flasker, som man kunne købe i butikker i Storkøbenhavn.
Coca-Cola ændrede hurtigt etiketterne, så det problem var løst. Men snart efter opdagede Skat, at der var store flasker med Faxe Kondi på markedet med falske etiketter. Der var ikke betalt emballageafgift og moms for sodavandene med de falske etiketter, og der var ikke betalt pant til Dansk Retursystem.
Skat blev opmærksom på firmaet Cool Drink ApS, der havde udstedt fakturaer til de butikker, hvor Skat havde konstateret, at vand med falske etiketter blev solgt. Med den viden kunne Skat i samarbejde med politiet optrevle en gruppe personer, der drev ulovlig handel med sodavand og svindlede med falske pantetiketter.
Sagen førte til hårde domme i Retten i Glostrup sidste efterår, og dermed fik offentligheden et helt nyt indblik i, hvem svindlerne er, og hvordan de opererer på det danske marked. For Skat var det vigtigt i første omgang at observere, da det var nødvendigt for sagen at fi nde de afgørende beviser, der kunne fælde svindlerne.
Cool Drink
Det viste sig, at firmaet Cool Drink havde adresse på lagerhotellet Shurgard i Hvidovre. Her kendte man dog hverken noget til Cool Drink eller sodavand. Efterfølgende viste det sig, at Cool Drink havde et lager på Hørskætten i Taastrup, som er et stort erhvervsområde tæt på Ikea. Firmaet havde også et lager på Baldersbuen i Hedehusene.
Skat begyndte at foretage observationer af lageret på Baldersbuen i slutningen af 2014. Det blev klart for Skat, at den centrale person i forretningen med ulovlige sodavand og falske pantetiketter var Fuat Tastan, en 33-årig mand fra Tyrkiet, der fik en dom på fængsel i to år og tre måneder samt en bøde på knap fire mio. kr.
I retten nægtede han at kende noget til fi rmaet Cool Drink. Det var ikke hans firma, og han havde ikke arbejdet i det. Men det var ikke desto mindre ham, der var på lageret i Hedehusene, da Skat med hjælp af politiet rykkede ind, og hans navn stod på talrige fakturaer og ordresedler.
Skat bankede på
Det var politiet, der sørgede for, at Skat fik adgang til lageret. Skats medarbejdere havde banket på uden at nogen åbnede døren. Politiet fik fat i en låsesmed, og da han var i gang med at åbne låsen, åbnede Fuat Tastan døren for politiet og Skat.
Senere indrømmede Fuat Tastan, at han havde bestilt drikkevarerne i Tyskland.
Ved gennemgangen af lageret og kontoret fandt Skat et stort antal paller med Faxe Kondi i 1,5 liters plastfl asker med falske etiketter. Pallerne stod delvis skjult bag stabler af tomme paller. Desuden var der en faktura fra grænsebutikken Priss ved den dansk-tyske grænse, som havde leveret drikkevarerne med en lastbil. I en skrivebordsskuffe fandt Skat falske pantetiketter, som var beregnet til Faxe Kondi-flasker, men Fuat Tastan var imidlertid højst overrasket over etiketterne, som han intet kendte til.
De drikkevarer, som Skat fandt, var så stor en mængde, at de ville fylde godt i en sættevogn.
Kendte ikke til papirer
Skat efterlod en kvittering på drikkevarerne på lageret. Senere var dette fund en central del af anklagen mod Fuat Tastan, idet han blev tiltalt for sammen med en anden mand ”forsætligt og under særligt skærpende omstændigheder” at have krænket det danske bryggeris varemærke, for at have forhandlet de ulovlige drikkevarer og for at have forsynet dem med falske pantetiketter, der umiddelbart lignede ægte etiketter. Han havde dermed påført både bryggeriet og Dansk Retursystem et omfattende tab.
I retten fastholdt Fuat Tastan sin uskyld. Han forklarede, at han tilfældigvis havde været på besøg, at det ikke var hans fi rma, men at han trods adskillige telefonopkald ikke kunne få kontakt med ejeren af lageret.
Til det sagde Skat, at når det var Fuat Tastan, der åbnede døren til lageret, var det også ham, der var ansvarlig. Lageret på Baldersbuen i Hedehusene var dog ikke det eneste sted, pantsvindlerne benyttede. Politiet gav desuden Skat et tip om, at der var et lager på Egeskovvej i Vallensbæk, hvor Skat også fandt paller med store Faxe Kondi-plastfl asker med falske etiketter, og her fandt Skat papirer, der viste, at lageret blev anvendt af Cool Drink.
I retten blev Fuat Tastan dømt for at have importeret og videresolgt ca. fire mio. øl, Faxe Kondi og Nestea gennem sit firma Cool Drink uden at angive det til Skat.
Købt i Tyskland
De sodavand, som Cool Drink solgte ulovligt i Danmark med falske pantetiketter, blev leveret af grænsebutikken Priss. Skat har bl.a. fundet mail, som Fuat Tastan havde sendt til Priss for at diskutere priser. Skat medarbejdere fandt aldrig ud af, hvordan fakturaerne fra Priss var blevet betalt, men erfaringerne siger, at sådanne leverancer af f.eks. sodavand bliver betalt kontant. Skat har også kendskab til, at man kan misbruge en anden persons cvr-nummer og købe varer hos f.eks. Priss.
Fra sommeren 2015 blev Fuat Tastan aflyttet af politiet, og han blev siden anholdt og varetægtsfængslet. Det var en stille og rolig anholdelse, forklarede politiet i retten, men inden anholdelsen havde hovedmanden haft to uheldige oplevelser: Han var blevet opdaget, da han prøvede at transportere falske pantetiketter fra Tyrkiet til Danmark, og han havde på en restaurant forsøgt at bestikke en ansat hos Skat med 30.000 kr. i kontanter, da han følte jorden brænde under sig.
Politiet gav Skat oplysninger om Cool Drinks lager på Egeskovvej i Vallensbæk, hvor der blev fundet paller med Faxe Kondi med falske tiketter. Pantsvindler tjekkede ind på lagerhotel Firmaet Cool Drink benyttede flere lagre på Vestegnen til at handle ulovligt importerede sodavand med falske pantetiketter
NY PANTETIKET:
På baggrund af en række tilfælde med svindel med falske pantetiketter udviklede Dansk Retursystem en ny pantetiket, som blev indført på det danske marked i begyndelsen af 2013. I virksomhedens årsberetning for 2013 skrev ledelsen: ”Selv om sikkerhedsniveauet for disse pantetiketter er på et teknologisk højt niveau, så blev etiketten alligevel teknisk kopieret af professionelle aktører i udlandet.” Sagen fra efteråret mod den 33-årige tyrker og hans medhjælpere giver for første gang offentligheden et detaljeret indblik i, hvordan svindlen med pant og illegalt importerede sodavand foregår i Danmark.