Nye regler for små fødevareproducenter kan medføre sygdom
Mange supermarkeder har i dag en hel afdeling eller flere hyldefag med fødevarer fra lokale producenter, og de er populære blandt kunderne.
Men nu kan en ny bekendtgørelse – den såkaldte stalddørspakke – skabe utryghed blandt forbrugerne overfor alle lokale fødevarer samt fødevarer fra mindre producenter – og i værste fald kan stalddørspakken medføre flere infektioner med både salmonella og campylobacter hos forbrugerne.
Bekendtgørelsen har været ude i to høringsrunder. I første runde krævede flere i deres høringssvar, at der blev foretaget en ny risikovurdering. Men den gør ikke Coop og De Samvirkende Købmænd mere trygge. De mener fortsat, at der er grund til utryghed ved fødevaresikkerheden. Det samme siger en ekspert i fødevaresikkerhed, fødevarekonsulent Thorkil Ambrosen.
- Som bekendtgørelsen ser ud nu, kan en producent, der maksimalt sælger 500 kyllinger om året, slagte dem selv og videresælge sine produkter uden samme kontrol som de registrerede fødevareproducenter. De lokale producenter skal kun tjekkes for salmonella – og det kun hver 18. uge. Samtidig skal en flok, der bliver 35-37 dage gamle, hos konventionelle producenter, testes tre gange i stalden i løbet af produktionstiden og én gang på slagteriet, og der testes for både salmonella og campylobacter, siger Thorkil Ambrosen, der tidligere har været ansat i Landbrug & Fødevarer. Han rådgiver i dag virksomheder i fjerkræbranchen om blandt andet fødevarehygiejne fra sit eget firma.
- I løbet af de 18 uger, der går mellem et bakterietjek hos en lille producent, kan en producent nå at sende to hold kyllinger ud i butikkerne, og ved tjekket skal der kun undersøges for salmonella – ikke campolybacter, siger Thorkil Ambrosen.
Som reglerne er i dag, skal de små kød- og fjerkræproducenter, der ikke er autoriserede som engrosvirksomheder, sende deres dyr og fugle på et autoriseret slagteri med kontrol, inden fødevarerne endte i butikkerne.
Stadig utryg
I et høringsvar til stalddørspakken giver De Samvirkende Købmænd, DSK, udtryk for en stærk usikkerhed for, om fødevaresikkerheden vil være den samme hos de lokale producenter, som den er ved de kontrollerede virksomheder.
Seniorkonsulent hos DSK, Kirsten Jacobsen, sagde i forbindelse med den første høringsrunde, der på grund af indsigelse fra blandt andre detailhandlen og Landbrug & Fødevarer, fik Fødevarestyrelsen til at indhente endnu en risikovurdering, til Dansk Handelsblad:
- Det er hyggeligt nok med fødevarer fra den lokale landmand, men vi vil gerne være sikre på, at disse fødevarer er lige så sikre, som dem der håndteres via de sædvanlige kanaler dvs. autoriserede virksomheder, der er underlagt Fødevarestyrelsens kontrol.
Hun blev suppleret af Coops kvalitetschef Karin Frøidt:
- Vi er meget bekymrede for at få kød ud i vores butikker, hvis det ikke er slagtet på et godkendt slagteri, hvor en dyrlæge kontrollerer, at dyret er sundt og raskt.
I anden høringsrunde skriver Coop:
”Vi kan…se forbedringer i de nye forslag, men er fortsat bekymrede for både forbrugernes sikkerhed og for opretholdelsen af det høje danske niveau for mikrobiologiske fødevaresikkerhed.”
Manglende mærkning
Et af problemerne i den nye stalddørspakke er ifølge DSK, at forbrugerne ikke vil kunne se på eksempelvis kyllingen, hvilken kontrol den har været igennem. De kan altså ikke vælge de mindre kontrollerede varer fra.
”Vi mangler dog fortsat at løse spørgsmålet om, hvorvidt forbrugerne skal stilles i en situation, hvor de skal vælge mellem tilsvarende produkter med forskellige niveau af fødevaresikkerhed, når de handler i en butik, som sælger både ”konventionelle” varer og lokale varer”, skriver DSK i sit høringsvar.
Thorkil Ambrosen forudser, at forbrugerne, hvis stalddørspakken træder i kraft, som den ser ud nu, generelt vil undlade at købe varer fra mindre virksomheder og lokale producenter.
- En manglende mærkning af, hvad der er stalddørsproduktion med ingen eller meget lidt kontrol, kan ende med at være fatal for virksomheder, som fejlagtigt bliver opfattet som stalddørsproducenter – ikke mindst hvis nogle forbrugere får rigtig ondt i maven af stalddørsprodukterne, og det er der desværre alt for stor risiko for, siger Thorkil Ambrosen.
Fødevareministeriets handlingsplan for bekæmpelse af campolybacter:
- Campylobacter er den mest almindelige årsag til fødevarebåren sygdom i Danmark
- der er i over ti år gjort en stor indsats for at reducere forekomsten af campylobacter
- i 2003 blev der vedtaget en strategi for bekæmpelse af campylobacter i slagtekyllingeflokke og i kyllingekød på slagterierne
- et centralt element i strategien var hygiejneforanstaltninger i primærproduktionen
- strategien bar frugt, og inden den første handlingsplan blev iværksat i 2008, var forekomsten af campylobacter i flokkene næsten halveret