Ny planlov præsenteres i dag

23. nov 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Regeringen præsenterer i dag kl. 12 en vækstpakke, som bl.a. ventes at indeholde en lempelse af planlovens detailhandelsbestemmelser.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) og miljø- og fødevareordfører Eva Kjer Hansen (V) præsenterer regeringens "Vækst og udvikling i hele Danmark" ved et pressemøde kl. 12 i Nørre Snede administrationsbygning.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har holdt kortene tæt til kroppen, men der er en udbredt forventning om, at der vil blive åbnet for flere store butikker i udkanten af storbyerne. Udspillet ventes desuden at lade kommunerne bestemme, hvor de store butikker skal placeres.

Det helt afgørende spørgsmål er, om liberaliseringen af planlovens detailhandelsbestemmelser kun vil dreje sig om store udvalgsvarebutikker, eller om regeringen vil tage skridtet fuldt ud og tillade etableringen af flere hypermarkeder og andre store dagligvarebutikker.

På Venstres landsmøde i weekenden sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringen vil præsentere en vækstplan med mere end 100 initiativer, bl.a. en lempelse af planloven på flere områder.

Den nye vækstplan skal ifølge regeringen øge velstanden med mere end 2,5 mia. kr. i de kommende år.

Af Henrik Denman

hede@dhblad.dk

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?