Medie: Mundbindene kan være på vej tilbage

Politik og samfund 24. nov 2021 -
This describes the image
Foto: Helle-Karin Helstrand
  • Sundhedsministeriet har indkaldt til pressemøde i dag kl. 16. Det er muligt, at mundbind bliver et krav i supermarkedet

Regeringen og Folketingets sundhedsordførere har i dag holdt møde for at drøfte corona-situationen og yderligere restriktioner, som skal begrænse smitten.

Ifølge TV2 er Epidemikommissionen kommet med en indstilling til regeringen. Den indeholder blandt andet en anbefaling om at kræve brug af mundbind flere steder i samfundet.

Den offentlige transport er nævnt i forbindelse med mundbind, men det vides endnu ikke, om det også kan komme på tale med mundbind i dagligvarebutikkerne.

Men Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, siger ifølge DR efter mødet:

- Det, der lægges op til, er mundbind, som vi har kendt det før. I kollektiv trafik, i butikker, stocentre og andre steder.

Kravet om mundbind i supermarkedet blev indført 29. oktober sidste år - og ophævet igen 14. juni i år.

Kommissionen anbefaler ifølge TV2 også, at der skal vises et gyldigt coronapas på blandt andet statslige arbejdspladser, i kollektiv transport og på videregående uddannelser.

Som det er nu, skal man blandt andet vise coronapas på indendørs spisesteder.

opdateres.....

Opdateret 24. nov 2021