Madspildstænketanken One\Third og dens medlemmer opfordrer i ugen op til den nationale madspildsdag danskerne til at stikke snuden frem, se på maden og indtage mere viden. Det kan redde mad og øge holdbarheden, lyder det. 

Den 29. september er det Danmarks nationale madspildsdag. Reducering af madspild har længe været på agendaen herhjemme, men vi smider fortsat store mængder fødevarer ud.

Ifølge en undersøgelse fra Miljøstyrelsen fra 2022 spilder vi danskere hele 235.000 tons mad om året. Det svarer til næsten 644 tons om dagen. Det enorme tal omfatter f.eks. 30.000 og 274.000 kartofler, påpeger One\Third.

Ved Folkemødet i år satte tænketanken emnet ’Mindre madspild gennem længere holdbarhed’ til debat. 

Nu sætter tænketanken fokus på forbrugernes viden om fødevarers holdbarhed og reducere madspild i de danske hjem. Bestyrelsesformand for ONE\THIRD Louise Gade, der også er Executive Vice President, for People, Culture & Sustainability i Salling Group, fortæller:

- Her op til den nationale madspildsdag sætter vi fokus på at få mere holdbare madvaner derhjemme. Vi danskere smider desværre alt for ofte god mad ud, og vi ved ikke nok om, hvordan vi kan få maden til at holde længere.

Hun fortsætter:

- Vi skal stikke næsen frem og dufte til maden, og vi skal se på maden for at vurdere den. Sidst men ikke mindst skal vi vide mere om, hvordan vi opbevarer maden derhjemme. Vi skal kort sagt indtage viden - det kan nemlig redde mad og øge holdbarhed.

Opbevaring driller forbrugerne

Danskernes viden om, hvordan forskellige madvarer skal opbevares, er lav. Samtidig stiller vi som samfund krav til mindre ressourcetung og mindre omfangsrig emballage. De to ting i kombination kan give udfordringer i forhold til madspild.

Derfor har tænketanken udarbejdet en guide med tips og tricks til mindre madspild via øget holdbarhed - f.eks. ved at tage stilling til datomærkningen på maden og få styr på betydningen af ’bedst før’ og ’sidste anvendelsesdato’.

- Snart skal alle virksomheder, der sælger varer i emballage, forholde sig til både at registrere, betale og livscyklussikre emballagen. Det betyder med stor sandsynlighed, at vi vil se flere emballageløsninger, der holder maden sikker og god frem til handlen, og at det derfra i højere grad bliver op til den enkelte forbruger at tage hånd om emballage og opbevaring derhjemme. Også derfor skal vi i gang med at indtage mere viden og få mere holdbare madvaner, siger Louise Gade.