Den 20. maj kunne daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S) indkalde til pressemøde om, at der var indgået en aftale med Tyskland om pant på dåser købt i grænsehandlen.

Ministeren var glad, og detailhandlen var tilfredse med endelig at få indført pant i grænsehandlen.

Men de danske bryggerier var mildest talt alt andet end begejstrede. De frygter i fremtiden store tab på grænsehandlen på op mod 300 mio. kr. og måske mere. Det er en frygt, som bryggeriernes organisation, Bryggeriforeningen, har brugt enhver given lejlighed til gennem foråret 2015 til at forsøge at få miljøministeren til at ændre på den dansk-tyske aftale om pant i grænsehandlen.

Dansk Handelsblad har fået aktindsigt i dokumenterne omkring forhandlingerne i Danmark og Tyskland for at få aftalen i hus. Vi kan her fortælle, hvordan stor uenighed mellem Bryggeriforeningen og Miljøministeriet gjorde de hektiske måneder frem til maj mere dramatiske, end miljøministeren havde forestillet sig ved årsskiftet.

Røre om aftale

Bryggeriforeningen fortalte på et møde den 27. februar miljøminister Kirsten Brosbøl om bryggeriernes store betænkeligheder ved den model, som Danmark var ved at få på plads sammen med den tyske regering og Slesvig-Holsten. Beskeden fra bryggerierne var klar: Aftalen kan koste mistet salg i grænsebutikkerne, og den kan koste danske arbejdspladser. Det store problem for Bryggeriforeningen var, at de danske forbrugere skal betale moms plus pant, når de fra 2018 køber øl og sodavand i grænsehandlen, men de får kun pant tilbagebetalt, når de afleverer dåserne i Danmark, mens de mister momsen på 19 øre.

Kirsten Brosbøl stod imidlertid fast på den model, man var ved at have på plads med tyskerne.

– Det er meget vanskeligt at gå ind og åbne eller skrue på noget i nuværende situation. Vi kommer ikke til fra dansk side at bede tyskerne om at sætte en bremse på, siger Kirsten Brosbøl på sit møde med Bryggeriforeningen.

Hertil svarer formanden for Bryggeriforeningen, Carsten Hänel, der er adm. direktør i Carlsberg:

– Jeg er ked af at høre, at vi ikke kan genåbne aftalen.

Bryggeriernes frygt

Nogle uger senere, den 16. april, kom Bryggeriforeningen til møde med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S). Hensigten var den samme, nemlig at formå regeringen til at ændre i aftale med tyskerne, så de danske forbrugere ikke skal betale moms, som de ikke får refunderet.

På mødet gav Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald, udtryk for, at bryggerierne frygter, at grænsesupermarkederne vil gøre alt for at kaste grus i maskineriet, når aftalen om pant i grænsehandlen skal føres ud i livet fra 2018.

Bryggerierne frygter at miste et årligt salg på 200-300 mio. kr., og de vurderer, at de endda kan miste et større salg, hvis grænsebutikkerne vælger primært at sælge øl med tysk pant.

Bryggerierne frygter, at et sådant træk fra grænsebutikkernes side vil resultere i tab af produktion og arbejdspladser i Danmark.

– Der vil være en stor udfordring i at bevare de danske forbrugeres opbakning til et pantsystem, hvor de mister 19 øre per stk., hver gang de afleverer en tom emballage.

Moms eller nul aftale

For at forstå bryggeriernes pointe, skal man se på den model, den danske miljøminister var ved at få plads med tyskerne.

Den tidligere miljøminister og nuværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) indgik i 2009 en aftale med Tyskland om, at de to lande skulle forhandle sig frem til en aftale om at indføre pant i grænsehandlen. Princippet var, at de danske forbrugere skulle betale pant i grænsebutikken, men kunne aflevere dåserne i den nærmeste butik hjemme og få pant retur.

I 2013 forsøgte daværende miljøminister Ida Auken (SF) at få forhandlingerne gjort færdige, men de strandede på, at den tyske regering vil have moms for hver dåse, der sælges i grænsebutikkerne. Det krav var ufravigeligt. Momsen skal betales – ellers ingen aftale.

Da Kirsten Brosbøl så tog fat i sagen i 2014, lagde hun ud med et forslag, der imødekom den tyske regering. De danske forbrugere skulle både betale pant og moms. Momsen kunne tyskerne beholde, mens de danske forbrugere ville få panten retur.

Aftalen betyder også, at grænsebutikkerne kan vælge enten at sælge tyske øldåser med tysk pant, som er højere end den danske pant, eller danske øldåser med dansk pant. Vælger grænsehandlen at sælge tyske dåser, skal de danske forbrugere køre tilbage over grænsen og aflevere dem i grænsebutikken, for at få panten retur. Så får de samtidig momsen retur. Køber de danske øl, kan de aflevere dåserne nær hjemmet i en dansk butik og få panten retur, men de går glip af den tyske moms.

Spildte milliarder

Det var den model, de danske bryggerier var utilfreds med, og som de ønskede at få ændret først ved at overtale Kirsten Brosbøl og senere Henrik Sass Larsen.

Udsigten til at miste omsætning i grænsebutikkerne var dog ikke bryggeriernes eneste bekymring.

De frygtede desuden, at pantaftalen vil medføre øget illegal handel, og så forudså de, at der ville blive et problem med de mange pantstationer, der skal opføres for at tage imod de mange ekstra dåser, danskerne vil returnere nær deres bopæl.

Overfor Henrik Sass Larsen sagde bryggerierne, at aftalen vil betyde, at Dansk Retursystem og dermed bryggerierne skal investere mellem 600 mio. kr. og 1,2 mia. kr. for at udvide indsamlingskapaciteten i Danmark. De mener, at der er for stor usikkerhed om finansieringen.

– Det er klart, at branchen ikke kan deltage i at påtage sig en investering i den større uden at vide, om de tyske grænsebutikker vil benytte ordningen. Gør de ikke det, vil der være tale om en fejlinvestering i milliardklassen, og som skal dækkes af de danske forbrugere, sagde Niels Hald til Henrik Sass Larsen.

Afslutningen på mødet blev, at Bryggeriforeningen gjorde det klart, at den ikke kunne støtte det forslag til en pantaftale, som den tyske regering, delstatsregeringen i Slesvig-Holsten og Danmark var blevet enige om.

Det lykkedes ikke Bryggeriforeningen at ændre den dansk-tyske pantaftale. Bryggerierne satser nu på, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) kan ændre aftalen.

Tekst og foto: Henrik Denman
hede@dhblad.dk