Jagten på pantsystemets storsvindlere
Den 20. oktober 2015 kørte en dansk indregistreret Mercedes til grænsestationen mellem Serbien og Kroatien. I bilen sad en 65-årig dansker og en 33-årig mand fra Tyrkiet.
Normalt ville en uskyldigt udseende bil med danske nummerplader få fri passage gennem grænsestationen, men noget fik de lokale toldere til at holde bilen tilbage. En nærmere undersøgelse viste, at der i bilens bagagerum lå en stor taske med 105.000 falske pantetiketter, som var trykt i Tyrkiet.
Den danske ejer af bilen fi k en bøde for de falske pantetiketter, som han betalte på stedet, men de to mænd slap i øvrigt for videre tiltale. De kroatiske tolderes fund fik imidlertid store konsekvenser for især den yngre tyrkiske mand, for af de 12 ruller med falske etiketter, som de kroatiske myndigheder havde konfiskeret, blev de 10 ruller sendt til politiet i Danmark, mens kroaterne selv beholdt to ruller til intern uddannelse af deres toldere.
Første dom
Dansk politi fik et afgørende gennembrud i den hidtil største sag om svindel med pant-etiketter i Danmark. Sagen fandt sin afslutning i august 2016, hvor tre mænd fik hårde straffe ved Retten i Glostrup.
Den hovedmistænkte, den 33-årige tyrkiske mand, fik en dom på fængsel i to år og tre måneder samt en bøde på knap fire mio. kr., mens de to øvrige tiltalte fik henholdsvis fire måneders betinget og ubetinget fængsel.
Dansk Handelsblad vil i en artikelserie skrive om den organiserede svindel med pantmærker, som optrævlingen af sagen har afdækket. Det unikke ved sagen er, at det er første gang, at en sag om svindel med pant har ført til en dom. Anklager Henrik Uhl Pedersen fra Vestegnens Politi, der arbejdede med at optrævle sagen gennem et års tid, lægger ikke skjul på, at det er en stor sag og en betydningsfuld dom:
– Det er første gang, at der er faldet dom i en sag om falske pantmærker. Det er en meget alvorlig sag, og det viser den alvorlige dom også. Straffen var, som vi havde lagt op til, men bøden var en smule mindre, end vi havde ønsket.
Alvorlig sag
Sagen og dommen er også vigtig for Dansk Retursystem, der administrerer pantordningen herhjemme.
– I Dansk Retursystem tager vi altid den slags svindel meget alvorligt. Vi overvåger hele tiden markedet tæt i samarbejde med myndighederne, og opdager vi svindel, så anmelder vi det, siger adm. direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen, og tilføjer:
– Vi har indbygget forskellige sikkerhedsniveauer, der er med til at vanskeliggøre svindel og begrænse et muligt tab.
Det er ikke første gang, Dansk Retursystem og bryggerierne har oplevet organiseret svindel med falske pantmærker i stor skala. I 2012 kunne Skat afsløre massivt snyd med pantmærker på sodavand i København, og det åbnede for alvor branchens øjne for, at svindel med pant dels er blevet organiseret kriminalitet, dels er blevet international. Umiddelbart skulle man tro, at svindel med danske pantmærker måtte være en lokal affære, da pantmærkerne kun er interessante på det danske marked.
Pantmærker fra Kina
Men sagen fra 2012 skulle dog vise både politiet og Dansk Retursystem, at det er langt mere omfattende. I et samarbejde med politiet og Dansk Retursystem fandt Skat i begyndelsen af 2012 falske pantmærker på dåser og to-liters flasker med sodavand. Ved 463 kontrolbesøg hos kiosker, grønthandlere og pizzeriaer i København fandt Skat i 141 tilfælde sodavand påsat falske pantmærker. Mærkerne var kopieret, så kunderne ikke kunne se forskel på ægte og falske pantmærker.
– Med så mange beslaglæggelser på blot to uger har problemet vist sig at være større, end vi havde forestillet os, sagde den daværende projektleder i Skat, Kim Müller.
Sagen var virkelig stor. Pantmærkerne var blevet trykt i Kina, og herfra blev store partier af de falske pantmærker sendt til en mand i Malmø. Herfra blev de sendt til firmaer i Danmark, der typisk importerede sodavand fra Tyskland og Østeuropa til Danmark. Det var den trafik, at politiet fandt ud af, og derefter sendte de et tip til Skat.
– Det er falskneri på højt niveau. Pantmærkerne er utroligt gode efterligninger, og kunderne har ingen chance for at se forskel på ægte og falske pantmærker. Mærkerne er så godt lavet, at automaterne i supermarkederne udbetaler pant for de tomme emballager, sagde Kim Müller dengang om sagen.
Sagen blev aldrig ført videre til retten, og der blev derfor ikke fældet dom i sagen. Den er siden blevet henlagt.
Ny pantetiket
Sagen med de falske pantmærker fra Kina fik dog konsekvenser på anden vis. På baggrund af en række tilfælde med svindel med falske pantetiketter udviklede Dansk Retursystem en ny pantetiket, som blev indført på det danske marked i begyndelsen af 2013.
I virksomhedens årsberetning for 2013 skrev ledelsen: ”Selv om sikkerhedsniveauet for disse pantetiketter er på et teknologisk højt niveau, så blev etiketten alligevel teknisk kopieret af professionelle aktører i udlandet.”
Sagen fra efteråret mod den 33-årige tyrker og hans medhjælpere giver for første gang offentligheden et detaljeret indblik i, hvordan svindlen med pant og illegalt importerede sodavand foregår i Danmark.
Dansk Handelsblad vil i en efterfølgende artikel beskrive svindlernes veje på det danske marked, hvor hele sagen begyndte, da danske bryggerier undrede sig over, at salget af et bestemte sodavandsmærker faldt drastisk.