Det seneste årti har mange detailkæder taget initiativer til at få flere lokale varer på hylderne. Alligevel er det stadig kun hver femte af os, der bruger råvarer i aftensmaden, vi opfatter som lokale. Og ser man på en geografisk afgrænset lokalitet som Bornholm, der har en stor fødevareproduktion, er kun 6 pct. af forbruget produceret lokalt.

De andele burde være langt højere i et lille land, der alle steder har korte afstande til fiskerige farvande og frugtbare marker. Det lokale giver nemlig grundlag for et stærkere bånd mellem producenter og forbrugere og et større engagement i både råvarer og produktionsformer. Dermed åbner det for en merværdi, så producenter og detailhandel kan finde alternative prispunkter og bringe nye kvalitetsparametre i spil.

I samme omgang er det lokale en nøgle til at håndtere presserende udfordringer i vores fødevaresystem med klimabelastning, fødevareusikkerhed, dalende interesse for jobs i fødevareerhvervene og voksende kløfter mellem land og by. Vejen til detailhandlens hylder er i dag kortest for de store producenter, der i forvejen er gearet til at møde branchens krav og forventninger.

Men fremvæksten af et mere lokalt fødevaresystem skal også kunne trække på innovationskraften i en underskov af små producenter, hvor mange engagerer sig i at udvikle ny grønne løsninger med lokale råvarer. Producenterne i dette vækstlag af har brug for en særlig indgang til detailhandlen med mere fleksible vilkår, en distributionskæde med færre led og hjælp til at leve op til butikkernes krav.

Hvis man har et godt lokalt produkt, er næste naturlige skridt at øge produktionen, så man kan nå længere ud med sin succes til flere forbrugere. Her møder de lokale producenter en ny barriere. For skalering kræver store investeringer og sikkerhed for afsætningen, og så ender man let på et marked, hvor stykpris, ensartethed og standardisering vægter højere end de lokale værdier.

På det stadie kan detailhandlen hjælpe ved at indgå forpligtende partnerskaber direkte med producenterne, så der er sikkerhed for afsætningen, samtidig med at man kan formidle sine lokale værdier. Hvis vi skal høste alle potentialerne ved et mere lokalt fødevaresystem, kræver det en koordineret indsats, hvor detailhandlen spiller aktivt sammen med en alsidig fødekæde af både små og store lokale producenter.

Som producent skal man insistere på lokale forsyningskæder og formidlingen af dem som en del af sin værdiskabelse. Som købmand eller detailkæde skal man tale de lokale værdier op for kunderne, sætte værdifulde hyldemeter på højkant. Og det skal gerne smitte af på kundernes engagement i det lokale.

Sådan et ryk bliver bestemt ikke nemmere i en tid, hvor både forbrugere og detailhandlen er presset af stigende priser. På den anden side har faktorerne bag de aktuelle prisstigninger netop sat en stor, fed streg under behovet for at flytte vores madkultur i en mere lokal retning.