Hveranden dansker vil øge afgift på plastik
Et lille flertal (53 pct.) af danskerne vil som det eneste folkefærd i Norden hæve afgifterne på flasker og andre emballager af plastik.
Afgiften skal reducere forbruget af plastik og give staten flere midler til at bekæmpe problemet.
- Vores nordiske undersøgelse viser til min overraskelse, at det faktisk kun er danskerne, der går ind for højere afgifter på plastikflasker. I Finland og Norge er der flertal for ikke at hæve afgifterne, mens den svenske befolkning er delt i spørgsmålet, siger Michele Fitzwilliams fra SodaStream, der har fået analyseinstituttet GfK Norm til at gennemføre en større nordisk undersøgelse af befolkningernes holdning til plastikforurening.
I Danmark er det især aldersgruppen 51-65 år, som er indstillet på højere afgifter på plastikflasker. 62 procent i denne aldersgruppe synes, det er en god idé
GfK Norm har spurgt 1006 repræsentativt udvalgte danskere, hvorvidt vi ”skal vi øge afgiften – og dermed også prisen, man som forbruger skal betale – på plastikbeholdere som plastikflasker for at kompensere for den miljømæssige påvirkning som produktion og distribuering af plastikflasker har på miljøet”.