Højere cigaretafgift giver uændret forbrug

14. maj 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Det var ventet blandt de danske leverandører af cigaretter, at regeringen ville hæve afgiften på cigaretter og tobak fra årsskiftet. Af giften på cigaretter ventes at stige med 1,8 pct. fra 2016, men den ventes ikke at ændre på danskernes køb af cigaret ter i de danske butikker.
Regeringen har besluttet at skrotte reklameafgiften.
Til gengæld hæver regeringen fra nytår prisen på en pakke cigaretter med 20 styk en krone, oplyser skattemini ster Benny Engelbrecht (S).
Ifølge brancheforeningen Tobaksproducenterne vil en højere cigaretafgift dog ikke ændre danskernes forbrug af cigaretter eller føre til øget grænsehandel.
- Da de moderate afgiftsstigninger samtidig vurderes til ikke at have negative konsekvenser for grænsehandlen, betyder det alt i alt, at Tobaksproducenterne synes, at det er en fornuftig løsning, siger direktør Louise Feilberg fra brancheforeningen Tobaksproducen terne i en pressemeddelelse.
Som Dansk Handelsblad kunne afsløre allerede i marts, har regeringen gennem længere tid arbejdet med planer om at hæve afgiften på cigaretter for at dække det hul, som den nu skrot tede reklameafgift efterlader.
Tobaksproducenterne betegner regeringens forslag som et fornuftigt forslag:
- De fleste andre punkt afgifter er indekserede, så afgifterne ikke udhules over tid. Derfor er en moderat stigning og en tilsvarende indeksering af tobaksafgifterne også rimelig, Dansk Erhverv glæder sig over, at regeringen nu dropper den omstridte afgift på husstandsomdelte reklamer.
- Det er rigtigt at droppe reklameafgiften. De danske virksomheder skal kunne levere vækst og arbejdspladser, og det fremmer man ikke ved at indføre nye afgifter, som øger omkostningerne, hæver priserne, mindsker prisgennemsigtigheden og skævvrider konkurrencen, siger markedschef i Dansk Erhverv, Lotte Engbæk Larsen, i en pressemeddelelse.
Taget af bordet
Ifølge skatteministeren bliver reklameafgiften taget af bordet, fordi grundlaget for afgiften er faldet bort.
Mængden af husstandsomdelte reklamer er faldet, siden afgiften blev vedtaget i 2011 med virkning fra 2012.
Regeringen fremhæver, at antallet af husstandsomdelte reklamer er faldet, uden at reklameafgiften er trådt i kraft, og dermed er de miljømæssige mål med afgiften bortfaldet.
I praksis har det dog vist sig at være mere end vanskeligt for regeringen at indføre afgiften, fordi den er stødt på mange juridiske forviklinger, som bl.a. er påpeget af EU.
- Miljøet bliver allerede nu forskånet for en stor mængde papiraffald, og det er derfor ikke nødvendigt at indføre reklameafgiften, lyder forklaringen dog fra skatteministeren.
"Det er rigtigt at droppe reklameafgiften. " LOTTE ENGBÆK LARSEN, DANSK ERHVERV
REKLAMEAFGIFTEN
I efteråret 2012 regnede regeringen med, at der i 2013 ville blive omdelt 153.000 ton reklamer. Regeringen forventede, at afgiften ville få mængden af reklamer til at falde til 145.000 ton. Men faktisk blev der kun omdelt 128.500 ton reklamer i 2013.
Uden reklameafgiften mangler regeringen 190 mio. kr. i indtægter. Regeringen vil dække mankoen ved at hæve afgiften på cigaretter og tobak. Fra 2016 hæves prisen på en pakke cigaretter med godt en krone.

Opdateret 10. nov 2020